Kendte26. juni 2024

Dar Salims pengetank vokser

Overskuddet i Dar Salims selskab blev sidste år kraftigt reduceret, men formuen voksede
Dar Salim blev en smule rigere sidste år.
Dar Salim blev en smule rigere sidste år.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dar Salim sender KÆMPE sviner

2023 blev et år med foden på bremsen for skuespilleren Dar Salim.

I hvert fald blev indtjeningen i hans anpartsselskab Zeitung Holding reduceret til en fjerdedel af de næsten to millioner kroner, som blev faktureret ind i firmaet i 2022.

504.671 kroner var bruttofortjenesten i Zeitung Holding sidste år. Dertil kommer finansielle indtægter, som løb op i 28.390 kroner.

Efter betaling af skat lander stjerneskuespillerens firma med et overskud på 420.475 kroner. Til sammenligning var overskuddet i 2022 næsten halvanden million kroner.

46-årige Dar Storm Salim, som tidligere på året afslørede, at han skal giftes, hæver ingen løn i selskabet - der afsættes kun et beskedent udbytte på 61.000 kroner.

Dar Salims mådehold kan aflæses i Zeitung Holdings formue. Egenkapitalen voksede i 2023 med over 361.000 kroner, så formuen i selskabet nu er 4.256.693.

Dar Salim bor i en lejlighed på Islands Brygge i København. Desuden har han en udlejningslejlighed samme sted. Hans egen bolig på 185 kvadratmeter betalte han i 2020 11.750.000 kroner for.

Udlejningslejligheden på 103 kvadratmeter købte han for 4.150.973 kroner i 2016.

Sponsoreret indhold