Vild med dans: Ramt af oversvømmelse
I 11 uger har de spjættet, sparket, vrikket og vimset.
Og i aften løber finalen i sæsonens Vild med dans så endelig af stablen.
Eller skøjter, er det måske mere oplagt at sige. For den storstilede finale bliver nemlig en våd affære.
Finalen oversvømmes på stjerneplan af Danmarks mest drivvåde popband, når selveste Aqua springer på scenen.
Læs også: Aqua-Lene og Søren: Sover ikke sammen
Sammen med finalens andet gæsteband, Outlandish, lægger Lene Nystrøm, Søren Rasted, Claus Norreen og René Dif dyngende toner til, når finalisterne Silas Holst og Sophie Fjellvang-Sølling og Claudia Rex og Patrick Nielsen skal dyste om det V-formede trofæ.
For en af popstjernerne bliver det dermed gensyn med gamle venner, da bandets nygifte brummer René Dif selv rystede rumpet sammen med partneren Luise Dons i 2009-udgaven af Vild med dans.
Læs også: Her er min kæreste
seoghør.dk er på plads, når Danmarks modigste, vådeste og kådeste dansere sprøjter finalen i gang i aften klokken 20.