Godt nyt til fans af "Far til fire": Det er slet ikke slut

21 film - og det er slut.
Sådan lød det onsdag fra filmmagasinet Ekko om fremtiden for den kendte filmserie "Far til fire.
Producenten Henrik Møller-Sørensen, der er direktør i produktionsselskabet ASA Film, fortalte ellers, at et afslag fra filminstituttet betød, at den sidste film var lavet.
ASA Film har lavet 11 af de 21 film. Og han har da også ret i, at ASA har lavet sidste film.
Derimod vil Nordisk Film, der ejer rettighederne, selv at føre serien videre.
- Vi har en stor ambition på Nordisk Film om at bringe næste generation i biografen, lyder det i dag fra Katrine Vogelsang, adm. direktør i Nordisk Film Production.
- Vi glæder os til at fortælle meget mere, når vi er endnu længere i processen, tilføjer hun.
Ifølge filmdirektøren er netop "Far til fire" trods de mange år på markedet stadig et godt bud på film, der samler danske familier i biografen.
- "Far til fire" er et af de stærkeste familiefilm-brands, vi har i Danmark, som vi udvikler for tiden.
Det er dog uvist, hvad en eller flere nye film får af tema - eller hvornår de kommer ud.