Annonce
Streaming5. jun. 2024

Medie: Det er slut med "Far til fire"

Efter 21 film har Filminstituttet lukket pengekassen - og det får producenten bag de seneste 11 film til at opgive projektet
Bodil Jørgensen var tæt på at miste livet under optagelserne til en "Far til fire"-film. Sagen kostede ASA Film en bøde på 70.000 kroner. Og nu kan den sidste film være lavet.
Bodil Jørgensen var tæt på at miste livet under optagelserne til en "Far til fire"-film. Sagen kostede ASA Film en bøde på 70.000 kroner. Og nu kan den sidste film være lavet.
 Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce

SENESTE: Nordisk Film afviser nu mediets historie - derfor er det IKKE slut

Efter mere end et halvt århundrede med både succes og skandaler er den ikoniske danske filmserie "Far til fire" måske nået til vejs ende.

Ifølge filmmagasinet Ekko har Henrik Møller-Sørensen, der er direktør i produktionsselskabet ASA Film, kastet håndklædet i ringen og bekræftet, at der ikke kommer flere film om den elskede familie med Lille Per i spidsen.

- Vi blev ikke engang inviteret til samtale.

- Det er en barsk afvisning, siger han om det afslag på støtte fra Filminstituttet, der nu lægger filmserien i graven.

ASA Film har lavet 11 af de 21 film i serien, som begyndte tilbage i 1953.

Annonce

- Når Filminstituttet ikke vil støtte, kan vi ikke lave filmene, så "Far til fire" er lagt på is, lyder det videre.

Formelt er det Nordisk Film, som ejer rettighederne.

En teoretisk mulighed er derfor, at selskabet sælger rettighederne til en anden producent end ASA Film. Men det har Nordisk Film ikke ønsket at kommentere på.

Annonce

Til gengæld har en af filmseriens nu tidligere stjerner, Bodil Jørgensen, været meget kritisk over for "produktet".

Hun kom i 2014 meget alvorligt til skade, da hun faldt ind under en traktor under optagelserne til "Far til fires vilde ferie". Senere har hun over for netop filmmagasinet Ekko slagtet filmene:

- Jeg begriber slet ikke, hvordan staten kan blive ved med støtte den her form for spekulation, som giver publikum det samme år efter år, lød det dengang fra hende.

Annonce

Sponsoreret indhold