Kendte23. februar 2024

Martin Brygmann afslører: Er besvimet flere gange – på grund af konfliktskyhed

En tur ned i banken udviklede sig eksempelvis dramatisk for skuespiller og musiker Martin Brygmann, der aldrig har syntes, at det at tage konflikter var hans ”yndlings kop the”
Opgavebeskrivelse: SVEND prisen 2021 i Svendborg. Masser af kendte på den røde løber og masser af priser skal uddeles.Mødetid og sted på opgaven: Kl. 18.00 på Torvet i Svendborg
Martin Brygmann vågnede på gulvet i Bikuben
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: TV-vært Cecilie Frøkjær giver Mille Dinesen en undskyldning for åben skærm

Entertaineren Martin Brygmann vil næsten betegne det som en fobi.

Gennem hele sit voksenliv har han i hvert fald næret en dyb afsky for konflikter i stort set alle afskygninger, hvilket måske kan stamme fra hans barndomshjem, hvor selv sunde diskussioner blev fejet af med kommentarer som: ”Lad os nu ikke blive uvenner”.

Denne massive konfliktskyhed har flere gange resulteret i besvimelser, fortæller han i det seneste afsnit af TV 2 Charlie-programmet ”Deja Vu med Frøkjær”, hvor han tager en tur ned ad memory lane.

– Jeg er besvimet mange gange af konfliktskyhed. I banken for eksempel.

– Det er rigtigt. Jeg skulle låne penge. Line Knutzon, som jeg har to børn med, vi var sammen og jeg havde ligget syg i en uge. Og vi skulle have nogle penge til noget mad, og Line sagde: "Martin, vi skal have nogle penge."

Det var skuespilleren og musikeren jo ikke uenig i, men der var bare lige det problem, at man nede i Bikuben ikke bare kunne låne penge til mad.

– Man måtte kun låne penge til vedligeholdelse. Så jeg skulle lyve. Og jeg havde gået helt rekonvalescens og bleg og memoreret: ”Jeg vil gerne låne penge til vedligeholdelse af min lejlighed”, fortæller han.

Vågnede op på gulvet

Efter at have stået i kø kommer den yngre version af Brygmann således op til skranken, hvor den bankansatte spørger, hvad pengene så skal buges til.

Og så bliver det sort. Det næste Martin Brygmann husker, er, at han vågner på gulvet inde i banken.

– Kan I huske det der duploagtige gulv? Det ligger jeg på, da jeg vågner. Og så ser jeg ham fra banken, der sidder med et glas vand, og siger: ”Jeg har ringet efter ambulancen”. Så er jeg besvimet. Altså det hedder jo eskapisme.

Martin Brygmann, der i dag er 61 år, måtte ned i banken igen efter penge, fordi han jo ikke kom hjem med nogle efter besvimelsen. Han fortæller i dag, at han kunne mærke tågerne kommer tilbage – blot fordi der var en nært forestående potentiel konflikt.

– Hold da op, lyder det ganske forventeligt fra tv-vært Cecilie Frøkjær, der ligesom resten af publikum lige har været optaget af Brygmanns fortælling i ”Deja Vu”-studiet.

Martin Brygmann fik i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne to børn med forfatter og dramatiker Line Knutzon – først sønnen Ludvig og siden datteren Frida.

At Martin er godt til at fortælle medrivende og sjove historier, er for nylig blevet slået fast med syvtommersøm.

Han jordede resten af feltet i Amazon Prime-programmet ”LOL: Den der ler sidst”. Efter at have hylet den anden finalist, Rasmus Botoft, ud af den, løb han med premieren på 100.000 gode danske kroner, som han donerede til Danmarks Naturfredningsforening.

Sponsoreret indhold