Danske milliardærer bag mystisk projekt: Går "i luften" sammen

LÆS OGSÅ: Ni danskere blandt verdens rigeste mennesker
To af Danmarks mest pengestærke familier går nu sammen om et fælles projekt, skriver Finans.
Modemilliardæren Anders Holch Povlsen og familien bag tyggegummidynastiet Bagger-Sørensen har nemlig lavet et fælles selskab.
Hverken navnet eller folkene bag afslører dog meget om, hvad ideen er.
Firmaet hedder således "Anpartsselskabet af 11.1.2024" og deler adresse med det eksklusive flyselskab Blackbird ved Billund Lufthavn.

Det tætteste, som mediet er kommet på et svar er, at der er tale om et "mindre samarbejde indenfor fly og transport".
Holch Povlsen og Bagger-Sørensen-familien placeret i dag henholdsvis nummer to og 48 på listen over Danmarks rigeste familier. Så de løber i hvert fald ikke tør for penge lige med det samme i deres fælles projekt.
Holch Povlsen er i øvrigt bedst kendt for sit ejerskab af modegiganten Bestseller, mens Bagger-Sørensen-familien står bag mærker som Stimorol og V6.