Vil du bo som en udenrigsminister? Nu kan du leje Lars Løkkes hus

LÆS OGSÅ: Bergur Løkke Rasmussens store babyglæde: Afslører navnet på sønnen
Har du endnu ikke booket sommerferie, så har Lars Løkke og fruen Sólrun muligvis et knaldgodt tilbud til dig.
Ekstra Bladet har nemlig fundet udenrigsministerens hus i Græsted på udlejningsportalen Airbnb, og for 1.400 kr. pr. nat kan du således bo som en tidligere statsminister.
Det er fru Løkke Rasmussens navn, der fremgår af udlejningsannoncen, hvor huset betegnes som "nyistandsat" og en "perfekt ramme for en familieferie".
Parret lejer villalejligheden ud på Airbnb, mens resten af huset er at fast beboet lejemål.
– Det har egen indgang og egen terrasse, så det vi ikke genere din oplevelse af at "have det hele for sig selv", forsikres det i udlejningsannoncen.

Rabat til færinger
Journalist og podcastvært Rasmus Visby er også faldet over ferieboligen i en Facebook-gruppe for færinger, og her er det Lars Løkke selv, der med et slagtilbud forsøger at leje det nordsjællandske feriemekka ud:
– Vi har haft huset i godt 20 år. Nænnede ikke at skille os af med det, da vi flyttede til København for 10 år siden, forklarer Løkke om, hvorfor de lejer huset ud til blandt andet feriehungrende færinger.
– Her er alt, hvad du behøver. Sengelinned, håndklæder, krydderier, brænde til pejsen. Du skal sådan set bare ave dig selv og dit feriehumør med, lover han og udlejer til færinger for en "favørpris" på 1.350 kr. pr. nat.