Kendte29. januar 2024

Bergur Løkke Rasmussens store babyglæde: Afslører navnet på sønnen

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fået sit lille barnebarn opkaldt efter sig
Lars Løkkes søn, Bergur, har løftet sløret for navnet familieforøgelsen.
Lars Løkkes søn, Bergur, har løftet sløret for navnet familieforøgelsen.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Lars Løkke i stor lykke: Skal være farfar

Det er efterhånden ikke længere en nyhed, at politiker Bergur Løkke Rasmussen (M) i efteråret blev far til en lille, velskabt dreng.

Søndag kunne den 33-årige Rasmussen så fejre fødselsdag for kæresten, Simone Spånberg, som han deler den lille fyr med.

I den forbindelse blev der også sendt en hilsen til familiens yngste medlem, hvis navn for kort tid siden blev afsløret på Instagram.

- Vores Herman Lars Spånberg Løkke Rasmussen, skriver Simone Spånberg til opslag, hvor hun deler en række billeder af den lille trold.

Han er således blevet opkaldt efter sin farfar, udenrigsminister og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Og Løkke Senior lægger da heller ikke skjul på sin begestring for lille Herman Lars.

- Man kan se, at han er en klog og tænksom dreng, skriver den 59-årige udenrigsminister til et af Simones tidligere opslag af barnebarnet.

Lille Lars kom til verden i oktober med en kampvægt på 3760 gram, og det fik Lars Løkke da også fejret på de sociale medier.

Den stolte farfar i kommentarsporet på Instagram.
Den stolte farfar i kommentarsporet på Instagram.
 Foto: Instagram/simonespaanberg

- Farmor og farfar (Sólrun og jeg skal lige vænne os til titlerne) er ikke bare stolte. Vi er ved at svømme over i ren lykkefølelse, skrev han sidste år.

Bergur Løkke Rasmussen er medlem af Moderaterne. Inden partiets stiftelse, var han medlem af Venstre.

Sponsoreret indhold