
Nicklas Bendtner modsiger sig selv: Kan slet ikke lide at befinde sig i byen

Læs også: Smider millioner: Sus Wilkins og Nicklas Bendtner køber lejlighed
”The city forever”
Sådan lyder den begejstrede tekst til billedet af Sus Wilkins og Nicklas Bendtner nye husnøgler.
Forleden kunne man nemlig her på SE og HØR læse, hvordan kendisparret havde sikret sig adresse og syv værelser til 9,5 millioner kroner.
Og forventningerne til snart at skulle bo lige midt i storbyen synes tårnhøje.
Men læser man det spritnye interview med den 35-årige fodboldflab i Politiken, så får man dog et lidt anderledes indtryk af Nicklas Bendtners forhold til støjende gader og pulserende byliv.
Aldrig helt godt
Her fortæller han nemlig, at han flyttede ind i det hvide, stråtækte hus med lang til naboerne i Hørsholm, fordi den danske hovedstad ”altid har tæret på ham”.
– Jeg har det aldrig helt godt, når jeg er ude i byen, siger han, og fortsætter:
– Jeg flyttede også herop for at kunne være i fred. Være mig selv. Hvis der kommer en bil derude, ved jeg, at det er til mig, for det er sidste hus på vejen. Egentlig var planen at flytte fra Danmark for en måneds tid siden og så ellers bare rejse rundt i et par år. Men jeg endte så med noget andet. Jeg kan jo godt lide Danmark, men jeg bryder mig ikke om altid at blive genkendt.
Selvom det var med kraftige hentydninger til nu have slået pjalterne sammen i en fælles bolig, så bekræftede Bendtner og Sus aldrig direkte, at de nu skulle flytte sammen.
Men i interviewet i Politiken fremgår det, at turtelduerne fremover vil betragte deres Vesterbro-hybel som den primære rede, mens den luksuriøse Hørsholm-villa – der er sat til salg for 35 millioner kroner – indtil videre bruges som et ”sommerhus”.
Nicklas Bendtner købte huset i de naturskønne omgivelser sammen med ekskæresten Philine Roepstorff i 2020.
Efter en lille periode med hemmelighedskræmmeri er det gået stærkt mellem den underskønne skuespillerinde Sus Wilkins og ”Pranker”-værten Nicklas Bendtner.

Der går nærmest ikke en dag, hvor de to ikke deler kærlige billeder af hinanden på de sociale medier.
For nylig skød Sus og Nicklas endda en kampagne sammen for et dansk sportsbrand.
Turen er da også for powerparret gået til både Rom – dengang det hele stadig var lidt hemmeligt – og siden Brasilien.