
Vilde med kongehuset! Runder én million følgere


De seneste dage har kongehuset fyldt spalte op og spalte ned i utallige medier herhjemme og i udlandet.
Også på de sociale medier har tronskiftet optaget danskerne.
Det kan især mærkes på kongehusets Instagram-profil, som sent mandag aften rundede én million følgere.
Profilen blev oprettet tilbage i 2016, hvor det første billede, som blev delt var af dronning Margrethe.

Dronning Margrethe og Kong Frederik går verden rundt
Søndag overtog kronprins Frederik tronen fra sin mor dronning Margrethe og intet mindre end 174.000 mennesker var mødt op på pladsen foran Christiansborg for at byde den nye konge velkommen.
Her trådte han først ud på balkonen alene for at holde sin tale og fremsige sit valgsprog, hvorefter han fik selskab af familien.
Og det blev mødt af vild jubel, da den ny udråbte konge delte et kys med sin hustru dronning Mary.