Kongelige14. januar 2024 (opd. 14. januar 2024)

Så skete det: Kong Frederik X er Danmarks nye regent

Danmark har for få minutter siden fået ny regent. Dronning Margrethes sidste ord i Statsrådet var "Gud bevare kongen". Herefter forlod hun salen
Danmark har netop fået ny regent. 
Danmark har netop fået ny regent.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et historisk og nyt kapitel i danmarkshistorien er skrevet søndag 14. januar 2024, hvor en regeringsperiode ender, og en ny begynder i det danske kongehus.

Danmark har fået et nyt regentpar: kong Frederik X og dronning Mary.

Det er sket i Statsrådet søndag eftermiddag klokken 14.00.
Her har dronning Margrethe underskrevet en erklæring om sin abdikation. Efterfølgende har hun forladt Statsrådet.

Dermed er Frederik Danmarks nye konge, mens Mary er ny dansk dronning. Regentparrets ældste søn, Christian, er nu landets nye kronprins.

På samme dato for 52 år siden overtog dronning Margrethe tronen efter sin far, kong Frederik IX, der døde om aftenen den 14. januar 1972.

Den følgende dag, 15. januar, blev dronningen udråbt som landets nye regent fra balkonen på Christiansborg Slotsplads af daværende statsminister, Jens Otto Krag (S).

Sponsoreret indhold