Pia om alliancesplit i ”Robinson Ekspeditionen”: Nour kan ikke noget særligt
I aftenens afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” ser det ud til, at Pia Kjær træder i karakter og får størstedelen af hold syd til at stemme Nour ud – til chok for både Nour selv og resten af hendes kernealliance, efter Anas har skiftet hold: Kemal og Kaleepan.
LÆS OGSÅ: Kunne have gjort det bedre: "Robinson Ekspeditionen"-deltagere skuffede over Jakob Kjeldbjerg
Men selv om det fremgår sådan, er det ikke Pia alene, der er hjernen bag Nours hjemsendelse.
– Det er IKKE alene min idé, at vi skal gå sammen om at smide Nour hjem. Vi var flere, der samtidig smed idéen på bordet. Jeg havde stor del i det, men det var ikke alene mig, der stod bag. Det er ikke en eller anden master plan, som kun jeg har fundet på. Så jeg kan ikke alene tage credit for det, selv om jeg gerne ville – men jeg indrømmer gerne, at jeg havde stor del i eksekveringen af planen, siger den 25-årige kriminologistuderende til SE og HØR.
Da Anas melder sig, tænker jeg "yes"
For planen om at stemme Nour ud opstår allerede i afsnit to, hvor Lars og Aleksander ikke er med på idéen, og det derfor ender med at være Maria, der bliver smidt hjem.
– Seks timer efter det øråd kommer Lars og siger, at han alligevel gerne vil være med på planen om at stemme Nour hjem. Det er jo så lidt for sent. Men så mangler vi bare Aleksander, som vi fik overtalt, forklarer Pia Kjær.

– Man ser det ikke på kamera, men vi har en snak, hvor Aleksander siger, at han gerne vil være med til at gå mod den alliance, hvis vi vælger at gå efter Anas som den næste. Det siger vi ja til. Jeg er ligeglad, hvem der ryger ud, bare det er en fra den alliance.
– Så da Anas melder sig selv, tænker jeg ”yes! Perfekt, at han melder sig selv". For så kan vi stemme på ham uden at bekende kulør over for resten af "kernealliancen" og dermed forblive ude af søgelyset.
Pia Kjær fortæller, at hun, Frederik og altså også Nicole, Lars og Aleksander har fået godt gammeldags nok af Kemals ”kernealliance”, som de selv kalder den.
– Vi havde alle sammen luret den alliance. Den er sindssygt farlig, fordi de stoler så blindt på hinanden, er så tætte og stort set kun snakker med hinanden. Jeg blev i hvert fald ikke inkluderet i nogen snakke.
Ifølge Pia skabte det en splid i gruppen, som gør, at hun spejder efter holdmentaliteten.

Taler ikke sammen
At det er Nour og ikke Kemal eller Kaleepan, der står for skud, handler om, at hun ifølge Pia ikke kan noget, andre ikke kan.
– Hun er en sindssygt stærk spiller. Det ved hun også godt selv. Men vi er nødt til at vælge en, som kun har kompetencer, vi i forvejen har, så vi ikke mister noget, vi skal bruge i en holddyst:
– Hun er sindssygt stærk, men det er vi mange, der er. Hun har også hovedet godt skruet på, men der er nogen, der har det endnu bedre skruet på – og det kan godt gå galt, hvis den, der råber højest i en dyst, ikke råber de bedste taktiske ting.
Pia Kjær har ikke talt med Nour siden ørådet, men de synes en gang i mellem godt om hinandens ting på Instagram, fortæller hun.

Nours exit kommer som et stort chok for hende, Kaleepan og ikke mindst den selverklærede leder Kemal, der udtrykker både irritation og skuffelse over, at nogen har valgt at ekskludere ham fra aftenens beslutning om at stemme Nour ud.
– Jeg grinte indeni mig selv til ørådet, da han sagde det. Og højlydt, da jeg så afsnittet med min familie og mine veninder, fortæller Nour.
– For hold da op, kan du ikke se, at det er det, du selv gør? Det er derfor, vi gør det her: I har fået os til at føle os ekskluderede.
