Robinson Ekspeditionen19. september 2023

Kunne have gjort det bedre: "Robinson Ekspeditionen"-deltagere skuffede over Jakob Kjeldbjerg

Efter en uge i Malaysia er sulten begyndt at melde sig hos de nyudklækkede ”Robinson”-aspiranter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Deltagerne håbede på meget mere end blot et fiskenet.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Nynne ude af "Robinson Ekspeditionen": Én ting ville hun have gjort anderledes

Der er ingen tvivl om, at det langt fra er en dans på roser at være en del af ”Robinsons Ekspeditionen”, hvor særligt mad er en decideret mangelvare.

Derfor foregår ekspeditionens konkurrencer oftest på tom mave. Noget, som ”Robinson”-aspiranten Johannes for alvor fik at føle, da han kollapsede kørt før mandagens øråd og straks måtte tilses af læger og sygeplejersker.

Men inden det gik så galt for Johannes, når både han og de resterende deltagere at få store forhåbninger om mad. De bliver dog slemt skuffede:

– Vi er på syvende dag, og jeg kan se på nogle af jer, at I er ved at blive pressede, lyder det fra den garvede ”Robinson”-vært Jakob Kjeldbjerg forud for en af ekspeditionens mange konkurrencer.

– Nogle er hårdt ramt af sult, andre er mindre hårdt ramt af sult. Det er sådan, det er her i ”Robinson Ekspeditionen”. Og dermed er der garanteret nogle af jer, der forventer, at præmien i dag er et kæmpestort måltid, lyder det videre fra ekspeditionens leder, der efterfølgende snupper sig en lille kunstpause.

– Ej! 25 år med ”Robinson Ekspeditionen” ...

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-19/jakob-kjeldbjerg-deltagere-skuffede.jpg
Den garvede "Robinson"-vært kunne ikke ligefrem opfylde deltagernes ønsker.
 Foto: Lars H. Laursen

Selv om flere af deltagerne både fniser og griner, så er de ikke just begejstrede for hr. Kjeldbjergs melding om, at præmien ikke er mad, men til gengæld et stort fiskenet.

– Du kunne godt have gjort det lidt bedre, lyder det blandt andet fra Nour.

– Jeg bliver sgu lidt skuffet, da jeg ser, at der kun er et fiskenet på højkant, fortæller Louise.

Se videoen, hvor Jakob Kjeldbjerg afslører den skuffende ”Robinson”-præmie, i toppen af artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” på Viaplay allerede nu og hver mandag klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold