Kendte9. august 2023

Will Smith fortryder: - Ingen var glade

Skuespilleren fortryder at have presset sine børn til en karriere i underholdningsbranchen
 Will Smith har sammen med sin kone Jada Smith børnene Jaden og Willow. Skuespilleren har derudover sønnen Trey fra et tidligere ægteskab. 
Will Smith har sammen med sin kone Jada Smith børnene Jaden og Willow. Skuespilleren har derudover sønnen Trey fra et tidligere ægteskab.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chris Rock håner Will Smith efter utroskab

LÆS OGSÅ: Will Smith undskylder for Oscar-lussing på video

Starten af 10'erne var en gylden tid for Will Smith og hans familie. I hvert fald på papiret.

Mens Will Smith egen karriere som skuespiller boomede, landede sønnen Jaden Smith hovedrollen i "Karate Kid", og datteren Willow Smith hittede med sangen "Whip my hair".

Men hjemme i privaten gik det altså knap så godt.

Det fortæller Will Smith i et nyt interview i komikeren Kevin Harts talkshow "Hart to Heart".

- Jeg var ved at bygge den her drøm om en familie, som jeg havde haft i mit hoved. Jeg ville gøre det bedre, end min far gjorde det.

Selv var den 54-årige skuespiller vokset op i en familie med en voldelig far, og han havde derfor et inderligt ønske om indfrie sine børns håb og drømme.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig ville have den slags energi omkring min egen familie, og jeg havde en drøm om den familie, som jeg var ved at bygge. Omkring 2010 og 2012 havde jeg stort set opnået alt det, jeg gerne ville, forklarer han.

Men de høje ambitioner på sine børns vegne kom ifølge skuespilleren med en endnu højere pris. Skuespilleren forklarer, at han nærmest kørte huset som en general for at få succes.

- Ingen i min familie var glade. Ingen havde lyst til at være en del af en deling. Willow var den første til at gøre oprør, og det var det første tegn for mig på, at succes og penge ikke er lig med lykke.

- Du kan have så mange ting, at det gør dig ulykkelig. Der tog jeg et skridt tilbage og tænkte "Hvad er det jeg overser?". Jeg kørte på folk omkring mig på en sådan måde, at jeg ødelagde jorden omkring mig.

Sponsoreret indhold