Kendte6. marts 2023

Chris Rock håner Will Smith efter utroskab

Et år efter den famøse lussing langer komikeren nu ud efter Will Smith og dennes hustru, Jada Pinkett Smith, som har været skuespilleren utro
Sådan så det ud, da Will Smith stak Chris Rock en lussing.
Sådan så det ud, da Will Smith stak Chris Rock en lussing.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er vist de færreste, der glemmer Oscar-uddelingen sidste år.

Her trak Will Smith overskrifter verden over, fordi han langede Chris Rock en lussing for åben skærm, efter komikeren havde gjort sig morsom på Will Smiths kones bekostning.

Chris Rock har siden da forholdt sig nogenlunde tavst om overfaldet på live-tv, men nu har han givet slip, og denne gang holder han sig ikke tilbage.

Det skriver People Magazine.

Ifølge det amerikanske medie er det i et særligt liveudsendt Netflix-show, at komikeren langer ud efter Will Smith og dennes kone, Jada Pinkett Smith.

Chris Rock fokuserer især på det faktum, at Jada Pinkett Smith tidligere har været Will Smith utro ved at have en affære med en ung sanger ved navn August Alsina.

En affære, som Jada Pinkett Smith i et interview tidligere har forsøgt at tone ned ved at kalde den for "en forvikling".

- Will Smith har udført selektivt raseri, og alle ved, at jeg ikke ikke havde noget med det der (raseri, red.) at gøre, siger Chris Rock i liveudsendelsen og fortsætter:

- Det er ikke mig, der har nogen forviklinger. Hans kone har knaldet sin søns ven. Hun har såret ham meget mere, end han sårede mig.

Chris Rock påpeger også, at "hele verden" kaldte Will Smith for "en kælling", da Jada Pinkett Smith fortalte offentligheden om sin "forvikling".

- Men hvem slår han? Mig!

I udsendelsen siger komikeren også, at han har set Will Smiths nye film, "Emancipation", hvor skuespilleren spiller en afrokamerikansk slave.

- Jeg så den kun for at se ham få tæsk, joker Chris Rock.

Smith-ægteparret har endnu ikke kommenteret Chris Rocks nye udtalelser.

Sponsoreret indhold