Kendte31. juli 2023

Lady Gaga hylder Tony Bennett: – Jeg vil savne min ven for evigt

Den amerikanske popsangerinde mindes nu sin nære ven og kollega Tony Bennett med rørende ord
LOS ANGELES, CA - FEBRUARY 8: Tony Bennett (L) and Lady Gaga arrive at the 57th Annual Grammy Awards at Staples Center on February 8, 2015 in Los Angeles, California. CAP/MPI/SKPG ©SKPG/MPI/Capital Pictures
Tony Bennett og Lady Gaga har produceret en masse musik sammen heriblandt albummet "Cheek to Cheek".
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tony Bennett ramt af Alzheimers

For knap to uger siden ramte en trist besked musikverdenen.

Her kom det frem, at den verdenskendte sanger Tony Bennett var afgået ved døden efter længere tids sygdom.

Nyheden skabte hurtigt et væld af reaktioner på de sociale medier, hvor fans og store stjerner delte deres sorg. Og nu – et stykke tid efter – har Lady Gaga, der var en tæt ven til sangeren, ligeledes sat ord på tabet.

Det sker i et opslag på Instagram.

– Jeg vil savne min ven for evigt. Jeg kommer til at savne at synge med ham, optage med ham, snakke med ham, stå på scenen sammen, skriver popstjernen til opslaget, som viser et billede af hende og Tony Bennett, og fortsætter:

– Med Tony kom jeg til at leve mit liv i en tidslomme. Tony og jeg havde denne magiske kraft. Vi flyttede os til en anden æra, moderniserede musikken sammen og gav det hele nyt liv som en sangduo. Men det var ikke en handling. Vores forhold var meget ægte, skriver sangerinden.

De to sangstjerner havde da også et ganske særligt forhold til hinanden. For udover at de sammen producerede den ene hit efter det andet, var deres venskab også noget helt unikt.

– Selv om der var 5 årtier mellem os, var han min ven. Min sande ven. Vores aldersforskel betød ikke noget – faktisk gav det os hver især noget, ingen af ​​os havde med andre, skriver hun.

Smertefuldt – men smukt

Det var tilbage i 2021, det kom frem, at Tony Bennett havde fået konstateret Alzheimers. En sygdom, der er frygtet af mange, og som Lady Gaga også beskriver har været smertefuld at miste sin ven til.

– At miste Tony til Alzheimers har været smertefuldt, men det var også virkelig smukt. En æra med hukommelsestab er sådan en hellig tid i en persons liv. Der er sådan en følelse af sårbarhed og et ønske om at bevare værdighed. Alt, hvad jeg ønskede, var, at Tony skulle huske, hvor højt jeg elskede ham, og hvor taknemmelig jeg var for at have ham i mit liv, skriver hun og fortsætter:

– Men da det langsomt forsvandt, vidste jeg inderst inde, at han delte det mest sårbare øjeblik i sit liv med mig, som han kunne – være villig til at synge med mig, når hans natur ændrede sig så dybt. Jeg vil aldrig glemme denne oplevelse. Jeg vil aldrig glemme Tony Bennett.

Som afslutning på det rørende opslag opfordrer Lady Gaga derfor også sine tusindvis af følgere til at sætte pris på sine ældre medmennesker, mens man har dem.

Sponsoreret indhold