Kendte29. juli 2023

Umut er klar til børn: Johanne er med på idéen

Umut drømmer om en kæmpe børneflok, og det er ikke længere kæresten, der sætter en stopper for børnedrømmen
Johanne Havshøj, 26, vil gerne have børn med kæresten gennem tre år, Umut Sakarya, 32.
Johanne Havshøj, 26, vil gerne have børn med kæresten gennem tre år, Umut Sakarya, 32.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Måtte drikke for at finde ro

Hvis det står til Umut Sakarya, så får han så mange børn, at folk tror, at det er en børnehaveklasse på tur, når han er ude med dem allesammen.

– Vi vil gerne have nogle børn på et tidspunkt, slår han fast i et interview med Alt for Damerne.

Og Johanne er langsomt ved at være med ombord.

– Ja, men jeg er 26 år, og jeg har så meget, jeg gerne lige vil nå inden. Især nu, hvor alt er faldet i hak, og alle bekymringer er væk.

– Det er først nu, at vi giver os selv lov til at drømme om fremtiden, fordi vi ikke længere er bange for den. Og vi vil virkelig gerne have børn, men ikke lige nu, fortæller hun til ugebladet.

Kort efter de var blevet kærester, var der radiotavshed mellem dem i tre uger, fordi Umut sejlede med i programmet ”Over Atlanten”.
Kort efter de var blevet kærester, var der radiotavshed mellem dem i tre uger, fordi Umut sejlede med i programmet ”Over Atlanten”.
 Privatfoto

Kærlighed på grillbar

Parret beretter også, hvordan de scorede hinanden via Instagram.

– Jeg havde en fornemmelse af, at han var intelligent ud over det sædvanlige og havde en verden inde i sig, som jeg var nysgerrig på, og så syntes jeg, at han var pissedygtig.

Umut elsker at lave sund mad til sig selv og kæresten, men tidligere var det knap så sunde retter, der røg indenbords.
Umut elsker at lave sund mad til sig selv og kæresten, men tidligere var det knap så sunde retter, der røg indenbords.
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage, og det viste sig, at vi havde en fælles ven. Vi aftalte at mødes på Umuts daværende grillbar over pomfritter, flæskestegssandwich og bøfsandwich, og ja, så faldt jeg bare rimeligt hurtigt, vil jeg sige, fortæller Johanne.

Umut blev betaget af mange ting ved sin kæreste.

– Jeg syntes, at hun var rigtig sjov og sød. Og gudesmuk. Og så var hun virkelig klog og mindede ikke om andre, jeg havde mødt før. Jeg syntes også, at hun var meget moden af sin alder, og hun gav mig noget, som til at starte med var rigtig mærkeligt for mig.

– Det her med at vi kunne diskutere og snakke i timevis om et eller andet, som ikke bare var noget dagligdags bullshit.

Har købt kolonihavehus

Umut og Johanne har investeret i et kolonihavehus sammen. Det ligger tæt ved Odense og passes i dagligdagen af Umuts mor.

– Man får cirka 25 kolonihaver i Odense for den pris, man skal betale for en her i København. Det giver noget ro og noget inspiration, og så har vi en kæmpe køkkenhave der.

– Vi bruger kolonihaven til arbejde, vi skyder videoer og laver planer for kommende opgaver. Og så er det bare også sådan et stik-af-sted.

– Fra nu af bliver det rigtig sjovt, for vi har brugt hele foråret på at plante og passe haven, og der er masser af grøntsager, man kan gå og æde, beretter Umut.

Sponsoreret indhold