
Emil Midé Erichsen afslører: Er sejlet væk med familien

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og Louise Ravn Ottes utrolige kærlighedshistorie
Det er få dage siden, at Beha-brødrene kunne fejre ti års jubilæum i forbindelse med deres jordomsejling med sejlskibet Havana.
En jordomsejling som familien Danmark fik et helt særligt kig på i TV 2-programmet "Kurs mod fjerne kyster".
Nu er den 33-årige Emil Midé Erichsen så endnu en gang sejlet ud mod de fjerne kyster.
På denne tur er det dog ikke brormand Theis, som er med ombord på Havana.
– Denne gang med min lille familie. Louise, drengene og jeg er taget på langfart, skriver Midé i et Instagram-opslag, som han har delt med sine 59.000 følgere.

Hvor rejsen skal lede familien hen, står dog fortsat hen i det uvisse.
– Vi ved ikke præcist, hvor vi skal hen eller hvor længe vi skal være afsted. Men det er heller ikke så vigtigt. Det, vi drømmer om, er tid. Tid med vores to små drenge.
Emil Midé Erichsen har nemlig tidligere forklaret, at den travle hverdag i Danmark ofte ender med at være en tidsrøver fra samværet med både hustruen og parrets to små drenge, Hugo på fire år og Rumle på et.
– På Havana vil der opstå en intensitet i samværet. Vi vil tale mere med børnene, mens vi laver mad – i stedet for at se tv. Og når de er puttet, vil Louise og jeg sidde i cockpittet og tale sammen, mens vi kigger ud på havet.
– Herhjemme ryger vi dæleme nemt ind i sofaen med tv og telefoner, lød forklaringen til Avisen Danmark tidligere på året.
Se hele opslaget her:
