Det så du ikke på tv: Emil Midé Erichsen deler sjovt fraklip

Vi fik lov at komme helt tæt på, da Emil, Mikkel og Alfred tog på tur til Svalbard i TV 2-programmet ”Den sidste breddegrad”.
Der blev end ikke slukket for kameraet, når livet gjorde ondt og tårerne pressede sig på.
Men det er selvsagt umuligt at presse tre ugers arktisk ørkenvandring ned på seks gange 40 minutter, og seerne har derfor langt fra været fluen på kameralinsen gennem hele turen.
På Instagram deler Mikkel Behas ældste søn Emil et klip, vi seere blev snydt for i tv.
I videoen, som har fået titlen ”fraklip #2” kommer vi med Mikkel, Alfred, Emil og Emil gode ven Christian Liebergreen til afterski.
De fire herrer står i en rundkreds og danser – måske for at holde varmen i den hårde frost – til discoklassikeren ”Yes Sir, I Can Boogie”.
- Det må være verdens pt nordligste afterski, det her, konstaterer Emil i videoen, hvor han afslører, at de i videoen befinder sig 79 grader nord og altså slog gækken løs, inden de ramte målet.
Humøret er tydeligvis højt, men om der er sprut i termoflaskerne, der står på det hjemmelavede bor mellem dem, må stå hen i det uvisse.
Emil og co. er for længst hjemme igen, men det varer ikke længe, før den 33-årige eventyrer sætter kursen mod nye oplevelser.
Denne gang er det dog sammen med fru Louise og deres to sønner, Hugo og Rumle.
Du kan se den sjove video herunder: