Løven er stadig løs i Berlin: Mere end 100 politifolk leder efter den

Nu har politiet indsat mere end 100 politifolk til at fange den løsslupne løve. Et 15 tons tungt køretøj kaldet ”Survivor” kørte ved middagstid ind i skoven med hætteklædte elitebetjente bevæbnet med maskingeværer.
Det skriver det tyske medie Bild.
Situationen bliver taget meget alvorligt, og flere beboere i områderne Kleinmachnow, Teltow og Stahnsdorf er blevet advaret om at opholde sig udenfor, og det samme gælder deres husdyr.
Bekymrede borgere
Flere indbyggere kan også fortælle til det tyske medie, at de er bekymrede.
– Løven må have været lige ude foran vores dørtrin, for politiet søgte der meget intensivt!, sagde en kvinde ved navn Mariam til nyhedssiden.
– Hunde gøede overalt i nabolaget. Vi fik at vide over højttaleren, at vi ikke måtte forlade hjemmet. Nu må vi endelig tage vores børn i daginstitution.

En anden kvinde fortæller til mediet, at hendes søn institution i dag ikke ville have hverken døre eller vinduer åbne, og de vil blive indenfor.
Politiet har kontaktet dyreinternater, zoologisk have og diverse cirkusser, men der er ingen, der mangler en løve, og ingen har en idé om, hvor den kan komme fra.