Krimi20. juli 2023

Løve løs i Berlin

Den tyske hovedstad er på den anden ende, efter en løve er blevet set i byen
Jægere er på jagt efter den løsslupne løve.
Jægere er på jagt efter den løsslupne løve.
 Foto: Sven Kuler/AP/Ritzau Scanpix

En løve er løs i Berlin.

Løven er natten til torsdag blevet spottet i byen, og det har endnu ikke været muligt at finde frem til den.

Det skriver Bild.

Politiet advarer indbyggere i Kleinmachnow, Teltow og Stahnsdorf i det sydlige Berlin om at blive inden døre og holde deres husdyr indenfor.

– Omkring midnat har vidner set et rovdyr spise et vildsvin. Vi har også videomateriale af det (kan ses nederst i artiklen, red.), lyder det fra en talsmand i politiet Daniel Keip.

Fem jægere bevæbnet med våben med bedøvelsespile er lige nu i gang med at afsøge det sydlige Berlin for at finde frem til løven.

Også to helikoptere er sendt i luften med termiske kameraer.

Det er uvist, hvor løven er sluppet fri fra.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-20/microsoftteams-image-57.png
Løven er blevet spottet i gang med at æde et vildsvin.
 Foto: Privat

Sponsoreret indhold