Sport19. juli 2023

Teamchef afslører: Jonas Vingegaard er blevet dopingtestet fire gange på to dage

Danskerens magtdemonstration på tirsdagens enkeltstart har genopblusset debatten om doping i cykelsporten. Nu fortæller teamchefen om ekstra dopingprøver
Jonas Vingegaard er blevet dopingtestet fire gange i løbet af de sidste 48 timer.  
Jonas Vingegaard er blevet dopingtestet fire gange i løbet af de sidste 48 timer.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard kommenterer på dopingtvivl

Jonas Vingegaard leverede en ekstraordinær stor præstation, dan tirsdag udraderede resten af Tour-feltet på 16. etapes enkeltstart.

Han slog nærmeste konkurrent, Tadej Pogacar, med hele ét minut og 38 sekunder.

Præstationen har fået medier verden over til at gå i spåner over danskerens evner.

Thyboens magtdemonstration har til gengæld også pustet liv i debatten om renligheden i sporten.

Selv er Jonas Vingegaard også blevet spurgt ind til emnet, og han kan godt forstå, at fortidens dopingspøgelser stadig sidder i sportens betragtere.

– Jeg forstår fuldt ud, at nogle er skeptiske. Det skal vi være, med tanke på hvad der skete i fortiden. Ellers vil det nok bare ske igen, har Vingegaard udtalt.

Nu afslører Jumbo-Vismas teamchef, Richard Plugge, at den danske stjerne bliver testet ekstra meget i disse dage.

– Jonas Vingegaard er blevet testet 4 gange inden for de seneste 48 timer. Vi er glade for at deltage i det, siger han til mediet Wielerflits.

Det er dog ikke kun Jonas Vingegaard og Jumbo-Visma-holdet, der er blevet løbet ind i ekstra dopingtests.

Det samme er Tadej Pogacars hold UAE nemlig også.

Ingen ryttere er indtil videre testet positiv for doping under dette års Tour de France.

Sponsoreret indhold