Kendte13. juli 2023

Zayn Malik afslører: Derfor forlod jeg One Direction

I et ærligt interview taler det tidligere medlem af One Direction ud om, hvorfor han forlod boybandet i 2015
Zayn Malik arrives for the Tom Ford Autumn/Winter 2016 Menswear and Womenswear Collection presentation in New York on September 7, 2016 . ANGELA WEISS / AFP
Zayn Malik fortæller, at han forlod One Direction af selviske årsager.
 Foto: Ritzau Scanpix

Zayn Malik var den første til at forlade One Direction.

Siden da har han udgivet tre album og hits såsom "Dusk Till Dawn" og "Pillow Talk".

Men derudover har der været forholdsvis stille fra den den 30-årige sanger, for han holder nemlig sit privatliv utrolig tæt.

Og for første gang i seks år bryder Zayn Malik nu tavsheden i podcasten "Call her daddy".

Her fortæller han blandt andet om den voldelige episode med sin eks-svigermor Yolanda Hadid.

Det tidligere One Direction-medlem afslører også årsagen til, at han valgte at forlade boybandet i 2015.

- Helt egoistisk ville jeg gerne være den første til at lave sit eget album, forklarer han.

- Jeg er passiv, men når det kommer til min musik og min forretning, så er jeg seriøs og et konkurrencemenneske. Jeg ville gerne være den første til at gå og lave mine egne ting.

Udover de selviske årsager, så fortæller Zayn Malik, at gruppen på daværende tidspunkt var blevet godt trætte af hinanden.

Og der gik da heller ikke længe, før resten af truppen valgte at tage en pause.

- Der var åbenlyst også nogle underliggende problemer i vores venskaber. Vi havde været sammen hver dag i fem år, og vi blev trætte af hinanden, hvis jeg skal være ærlig.

Kort efter Zayn Malik i august 2015 brød med sin daværende forlovede, Perrie Edwards, indledte han et længere on/off-forhold med topmodellen Gigi Hadid.

I september 2020 blev de forældre til datteren Khai, men i efteråret 2021 gik parret endegyldigt fra hinanden.

Sponsoreret indhold