Kendte28. juni 2023

Monica Bellucci og Tim Burton bekræfter: Vi er kærester

Den italienske skuespillerinde afslører i nyt interview, at hun er forelsket i den amerikanske stjerneinstruktør
Den italienske skuespillerinde Monica Bellucci (th.) danner nu officielt par med instruktør Tim Burton. Her fotograferet med kollegaen Keanu Reeves.
Den italienske skuespillerinde Monica Bellucci (th.) danner nu officielt par med instruktør Tim Burton. Her fotograferet med kollegaen Keanu Reeves.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nyt stjernepar: Tim Burton og Monica Bellucci dater

Lige siden februar har der floreret rygter om, at den amerikanske mesterinstruktør Tim Burton og den italienske skuespillerinde Monica Bellucci var faldet pladask for hinanden.

Rygterne fik deres start ved at parret blev fanget af paparazziernes sultne kameralinser, men det er først nu adskillige måneder senere, at parret bekræfter.

Den 58-årige "James Bond"-skuespillerinde kan nemlig over for Elle France fortælle, at de er smask forelskede.

- Hvad kan jeg sige? Først og fremmest, at jeg er glad for at have mødt den mand, siger hun og fortsætter:

Italian actress Monica Bellucci speaks to US Director Tim Burton as he holds his award during the Lumiere Award ceremony of the 14th Lumiere Festival in Lyon, central France, Friday, Oct. 21, 2022. (AP Photo/Laurent Cipriani)
Monica Bellucci og Tim Burton Lumiere Awards i Lyon, Frankrig i december 2022. Mon parret allerede på dette tidspunkt var lidt kærester?
 Foto: ASSOCIATED PRESS

- Det er et af den slags møder, der sjældent sker i livet. Jeg kender ham, jeg elsker ham, og nu skal jeg snart møde instruktøren.

Med det mener den italienske stjerne, at hun snart skal instrueres af den 64-årige Tim Burton i den kommende film "Beetlejuice 2", som i disse uger er ved at blive indspillet.

- Jeg elsker Tim. Og jeg har den største respekt for Tim Burton.

Moncia Bellucci har senest dannet par med kunstneren Nicolas Lefebvre. De gik fra hinanden i 2019. Før det var hun gift med Vincent Cassel fra 1997-2013.

Tim Burton har tidligere været gift med "The Crown"-stjernen Helena Bonham Carter.

Sponsoreret indhold