Reality23. juni 2023

Trods ”Bachelorette”-Boris’ hårde udmelding om manglende empati: Mette Sommer står fast ved sine ord

Der er, som om denne uges ”Bachelorette” byder på helt særlige mængder drama
Mette Sommer og Julie Kriegler var i første omgang ikke begejstrede for programmets "Bachelorette"-fyre. Hør dem fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Aller TV

Kærlighedskonkurrencen spidser til, og antallet af ”Bachelorette”-fyre er selvsagt væsentlig reduceret.

For i intet mindre end fem uger har de kærlighedshungrende fyre bejlet til programmets to hovedpersoner, Mette Sommer og Julie Kriegler, og fyrene har uge efter uge stået klar til at finde ud af, om de var købt eller solgt, når de eftertragtede roser skulle uddeles.

I denne uge har det dog været en nøgle til en helt særlig overnatningsdate, der har været på spil. Og selv om måske både seere og Boris Hiort, der er en af de ”Bachelorette”-fyre, som Mette Sommer unægtelig har et godt øje til, måske var overbeviste om, at nøglen ville tilfalde ham, så var det pludselig et helt andet scenarie, der pludselig udspillede sig.

Mette Sommer er således på date med Stig. Og selv om stemningen til en begyndelse ikke umiddelbart er den bedste, så vælger Mette alligevel at benytte sig af den særlige nøgle:

– Det var, fordi daten tog en drejning fra måske at have lidt dårlig stemning til at begynde med, fordi han fortæller mig, hvad nogle af mændene inde i huset taler om, forklarer Mette Sommer til SE og HØR og uddyber:

– Og det trigger et eller andet i mig, for hvorfor taler han ikke om sine egne følelser i stedet for de andre mænds følelser? Men da vi sidder og taler, bliver han mere afslappet, og det er derfor, jeg får lyst til at bruge mere tid med ham.

SladderministerietGæster: Mette Sommer og Julie Kriegler, ”Bachelorette”Vært: Nicklas Erik Lagerstorf
Mette Sommer er alt andet end enig i Boris' kommentar.
 Foto: Jesper Sunesen

Hjemme i ”Bachelorette”-villaen er der ingen, der aner, hvad der foregår. Men Boris føler sig overbevist om, at nøglen endnu ikke er brugt – og at den stensikkert må tilfalde ham på et senere tidspunkt.

Han må dog erkende, at situationen forholder sig helt og aldeles anderledes:

– Det er top useriøst. Jeg bliver kørt rundt. Hvad laver jeg hernede? Det giver ingen mening for mig. Jeg føler mig røvrendt. Så ses vi bare, lyder det fra Boris i dagens afsnit af TV 2-hittet.

Til SE og HØR forklarer Boris videre, hvorfor fravalget af ham gør så ondt, at han ligefrem overvejer at forlade programmet:

– Der var sket nogle ting efter vores sidste date, også uden for kameraet, som gjorde, at vores relation var et sted, hvor jeg røg helt på røven over, at hun kunne smide nøglen på en anden.

- Jeg har på intet tidspunkt følt, at det var en overreaktion, fortæller Boris til SE og HØR.
- Jeg har på intet tidspunkt følt, at det var en overreaktion, fortæller Boris til SE og HØR.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

I programmet kalder den ene halvdel af ”Bachelorette”-duoen Boris’ overvejelser om at rejse hjem til Danmark for overdrevet. Og selv om Boris til SE og HØR efterfølgende beskylder Mette for ved den kommentar at udvise ”en mangel på empati”, så står hun fast:

– Ud fra hans situation så kan jeg godt forstå, at han er påvirket. Men hvis han vælger at tage hjem, så ville jeg synes, det er overdrevet. Ikke hans reaktion – men hvis han vælger at tage hjem, forklarer Mette til SE og HØR og uddyber, at hun på ingen måde mener, at hendes kommentar til kameraet handler om manglende empati:

– Det synes jeg slet ikke er rigtigt. Selvfølgelig har jeg empati. Men jeg er der jo også af en årsag – og det ved Boris også godt, lyder det fra Mette.

– Jeg kan godt forstå Boris, men jeg holder fast i, og synes også stadig, at det er lidt overilet. Også fordi jeg ikke lægger lige så meget i en overnatningsdate, som mændene gør. For mig handler det udelukkende om at lære en mand at kende, som har svært ved at åbne sig pga. kamera osv. Og derfor valgte jeg at bruge den på Stig.

Om trofaste ”Bachelorette”-fans i næste uge kommer til at se Boris rejse hjem til Danmark, vil tiden vise.

Sponsoreret indhold