Medie: Radiokanalen 24syv lukker til marts – bliver ikke forlænget

Det har været en cirkus nærmest fra dag et, men til marts lukker manegen og teltet hives ned.
Ifølge TV 2 kommer radiokanalen 24syv ikke til at få forlænget sin sendetilladelse, når den til udløber i slutningen af marts næste år.
Beslutningen er angiveligt et af elementerne i en ny medieaftale, som et flertal i folketinget er i blevet enige om.
TV 2 skriver, at medieaftalen præsenteres klokken 13.00 i dag.
24syv hed oprindeligt Radio Loud, da den sendte første gang i 2020. Den skiftede dog navn i begyndelsen af 2022 kort efter, at Berlingske Media købte radiostationen.
Radiokanalen har fået kritik for ikke at tiltrække nok lyttere. I 2021 udtalte Radio og tv-nævnet "usædvanlig skarp kritik" af flere forhold hos kanalen.
Ifølge nævnet overholdt Radio Loud ikke flere tilladelsesvilkår. Blandt andet vilkårene for livesending og lytterinteraktion blev ikke overholdt.
24syv har modtager et årligt statslig tilskud på 65 millioner kroner.
Den kom til verdenen, efter at radio24syv mistede sendetilladelsen på FM-båndet. Her lød et krav for at forlænge tilladelsen, at radio24syv flyttede 70 procent af redaktionen mindst 110 kilometer væk fra København. Det nægtede kanalens ejere.
Sendetilladelsen gik i stedet til Radio4, men en ekstra sendetilladelse blev oprettet til dab-båndet efter politisk pres.
Her tabte radio24syv som bekendt til Radio Loud, der med en vision om at lave ungdomsradio vandt Radio og tv-nævnets hjerte.