Black Mirror er tilbage på Netflix: Her får kultseriens sæson 6 premiere
LÆS OGSÅ: Kim Cattrall er tilbage
Netflix har netop offentliggjort datoen, som mange fans af kultserien Black Mirror har ventet på.
15. juni har sæson 6 premiere. Og den satiriske sci-fi-serie får denne gang fem nye episoder med vidt forskellige temaer.
Listen over kendte skuespillere i rollerne er lang: Salma Hayek, Michael Cera, Myha’la Herrold, Rob Delaney, Josh Hartnett, Aaron Paul, Kate Mara, Paapa Essiedu, John Hannah, Himesh Patel og Rory Culkin.
Som i tidligere sæsoner er hvert afsnit helt unikt og ofte overraskende for seerne.
Men det er også meningen, siger seriens skaber Charlie Brooker i et aktuelt interview om sæson 6.
- Jeg har altid ment, at Black Mirror skulle bestå af historier, der er forskellige hver gang, siger han .
- Det skal ikke være nemt at afkode, hvad der sker. Og serien skal genopfinde sig selv hele tiden.

Som dukan se i traileren i toppen af artiklen, er de kommende fem afsnit i den grad forskellige.
Et forgår i rummet, mens andre er på et alternativt mentalt plan.
Du kan se eller gense de fem tidligere sæsoner her, hvis du har et abonnement på Netflix.