Annonce
Kongelige9. maj. 2023

Piers Morgan kalder Prins Harry for en forkælet møgunge: - Han fik hvad han fortjente

Tv-værten er særdeles utilfreds med den rødhårede prins
Den britiske journalist Piers Morgan revser prins Harry efter weekendens kroning. 
Den britiske journalist Piers Morgan revser prins Harry efter weekendens kroning.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Det er ikke mange pæne ord Piers Morgan har at sige om kong Charles yngste søn, Harry.

Faktisk ingen overhovedet.

I en klumme i New York Post kalder den britiske tv-vært sågar prins Harry for en "forkælet møgunge", der "fik hvad han fortjente", da han lørdag lagde vejen forbi Westminister Abbey til sin fars kroning.

Han mener nemlig, at prinsens "afskyelige illoyalitet" gennemsyrede den royale begivenhed.

- Og han fik præcis, hvad han fortjente: Være fanget bag Annes store røde fjerhat, ligesom Meghan Markle blev gemt bag et lys til dronningens begravelse. Disse ting sker ikke ved et uheld, skriver han i klummen.

Roserne tilfaldt i stedet prins Harrys storebror, som klarede weekenden med bravour ifølge den 58-årige Piers Morgan.

Prins Harry dukkede alene op til sin fars kroning ved Westminister Abbey. 
Prins Harry dukkede alene op til sin fars kroning ved Westminister Abbey.
 Foto: Ritzau Scanpix

Piers Morgan stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvorfor den 38-årige prins i det hele taget dukkede op til kroningen, da hans eneste agenda, ifølge tv-værten, er at gøre skade på det britiske kongehus.

- Jeg har ingen ide skabt om, hvorfor prins Harry overhovedet kom til kroningen af sin far, som han ubønhørligt har kritiseret at blive konge for et monarki, som han har beskrevet som en åndssvag, racistisk fangelejr.

- Den forkælede møgunge mumlede knap nok eden, da menigheden blev opfordret til at sige den, og han lignede en, der fandt det, at synge nationalsangen for sin far, lige så fornøjeligt som at sutte på en citron dyppet i Tabasco, skriver journalisten.

Piers Morgan køber heller ikke forklaringen om, at prinsen skulle skynde sig hjem til Californien for at nå sin søns fødselsdag.

- Jeg har tre sønner, som har fejret deres fire års fødselsdag og tro mig: Da han kom hjem længe efter klokken ni, vil den unge Archie for længst være faldet i søvn, skriver journalisten.

Det er dog langt fra første gang, at Piers Morgan kritiserer prins Harry. Det er efterhånden blevet fast inventar i hans journalistiske virke at mene noget om både Harry og Meghan.

Annonce

Sponsoreret indhold