
Holger Rune færdig som teenager: Tenniskometen fylder 20 i dag

LÆS OGSÅ: Holger Rune om forholdet til mor - Godt med en pause en gang i mellem
Holger Rune kan glæde sig over flere ting.
For ikke nok med at der er flag på busserne i dag (fordi prinsesse Benedikte også har fødselsdag, red.). Det går også rigtigt godt for Danmarks p.t. bedst kendte teenager, der nu for alvorlig kan kalde sig en mand.
For det er næppe pengegaver, der står øverst på den ønskeliste, som Holger Rune har skrevet op til sin 20-års fødselsdag i dag.
Mere end 28 millioner kroner har knægten fra Hellerup allerede servet hjem til den ellers slunkne kasse.

Den investering har givet et imponerende afkast allerede, og pengene skulle gerne rasle ind mange år endnu.

Forrygende fysik
At være en fast del af verdens 10 bedste tennisspillere allerede før man fylder 20, kræver noget helt usædvanligt.
Holger har da også kæmpet for at kunne fremvise imponerende muskler på den 188 centimeter lange krop, der ifølge officielle tal vejer 77 kilo.

På toppen sidder oftest en bagudvendt kasket – den vane begyndte under corona, hvor lokkerne blev lange, mens frisørsaksene stod stille.
Kysser kun pokaler
Ud over moderen og søsteren er der ikke meget plads til en kvinde i et travlt tennisliv.
Selv om pigerne givet står på spring for at få lov at tilbringe tid på sofaen sammen med den danske darling, er det nok en fordel at interessere sig mere end normalt for spillet med den gule bold, hvis man skal have en chance.

Glohede følelser
Man skal ikke have set mange tenniskampe med Holger Rune for at fornemme, at han spiller med følelserne uden på tøjet.

Han gestikulerer og råber gerne – til mange fans glæde.
Men det voldsomme temperament koster også koncentration, så B.S. Christiansen er blevet hyret til at lære den unge mand at kontrollere sig selv lidt bedre.
