Krimi17. april 2023

Tidligere politiinspektør: Meget relevant at undersøge sagen om Emilie Meng

Den tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen fortæller til SE og HØR, at det er oplagt at undersøge, hvorvidt den sigtede gerningsmand i sagen om 13-årig pige kan have forbindelse til Emilie Meng
Den tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen vurderer, at det er meget relevant at undersøge en mulig sammenhæng mellem de to sager. 
Den tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen vurderer, at det er meget relevant at undersøge en mulig sammenhæng mellem de to sager.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det sendte chokbølger gennem Danmark, da 13-årige pige forsvandt lørdag på vej hjem fra sin avisrute i Kirkerup.

27 timer efter blev hun fundet - i live og en 32-årig mand blev samtidigt anholdt.

Manden, der af venner beskrives som både sær, sød og stille, er sidenhen blevet sigtet for både frihedsberøvelse og voldtægt af pigen.

Men den voldsomme sag er ikke enestående, og det er ifølge den tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen nærliggende at undersøge, om den formodede gerningsmand har været involveret i andre lignende sager.

Her mener flere, at det er oplagt at rette blikket mod den uopklarede sag omkring Emilie Mengs død tilbage i 2016, da begge sager udspiller sig omkring Korsør.

Emilie Meng forsvandt nær Korsør tilbage i 2016, og blev senere hen fundet død. Hendes død er stadig uopklaret. 
Emilie Meng forsvandt nær Korsør tilbage i 2016, og blev senere hen fundet død. Hendes død er stadig uopklaret.
 Foto: Privatfoto

Til SE og HØR vurderer den tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen, at det bestemt er relevant at undersøge en mulig sammenhæng.

- Det ligger på den flade hånd, at man kigger på alle relevante sager, og den sag er selvfølgelig en af dem, der er MEGET relevant at kigge på.

- Netop af alle, så er Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, der har bokset med Emilie Meng-sagen nu i fem år, totalt opmærksomme på det.

Bent Isager-Nielsen vil ikke trække nogen direkte forbindelse mellem de to sager, men han understreger dog, at det er oplagt at undersøge, hvorvidt den 32-årige gerningsmand har andre ting på samvittigheden.

- Om der kan være en mulig sammenhæng, det kan jeg ikke sige. Men, når en 32-årig mand ud af det blå overfalder en 13-årig pige, der vil man selvfølgelig undersøge, om han kunne finde på at gøre andre lignende ting, lyder det fra politiinspektøren.

Sponsoreret indhold