Kæresteparret fra “Først til verdens ende”: Scoret i madboden

LÆS OGSÅ: “Først til verdens ende”-brødrene: Overraskende kendisfætre
Noget så skønt som et jazz-arrangement på den kunstige skibakke Copenhill for tre år siden ændrede alt.
For her – på bakken med udsigt over København – slog det gnister over madbodens disk.
– Jeg stod hele dagen og lavede mad – og da jeg var færdig, sad jeg med et par venner og fik en fyraftensøl.

– Så kom der én og sagde: “Nå, er du så færdig med at lave mad?”
– Så kiggede jeg op, og der stod en pige og sagde: “Hej, jeg hedder Fie”.
I første omgang faldt kokken Lucas ikke pladask for den modige pige, som tidligere på dagen havde bestilt mad hos ham.

Hun blev til gengæld straks tiltrukket af hans energi og ventede tålmodigt på, at hans arbejdsdag var ovre.
Men ak, den charmerende Lucas havde en aftale og skulle videre.
Droppede jobbet
Turen fik også Lucas til at sige sit faste job op.
– Jeg vil være selvstændig, fastslår Lucas, som er kok og arbejdede hos et større cateringfirma, men har nu besluttet sig for at starte sit eget op.
– Jeg var rigtig glad for at være der. Men det er blevet stort og henvender sig mest til store arrangementer og firmaer.
Jeg vil hellere lave private dining, da jeg godt kan lide de små arrangementer og opgaver, siger Lucas.
Hans nye eget firma får navnet Moments.cph, og Lucas er nu ved at fastsætte et menuudkast, som hans kommende kunder skal forkæles med.
– Jeg tog derfra, og hun bandede og svovlede, men bagefter kunne jeg se, der var en pige, der havde liket nogle billeder på min Instagram.
– Jeg kunne se, det var Fie – og jeg synes også virkelig, hun havde noget.
– Så jeg skrev en besked til hende og så tog vi på en date et par dage efter – og så har vi været sammen lige siden, fortæller Lucas, 28, med et smil.
Skændtes aldrig
Parret tog af sted med en forventning om, at der ville opstå skænderier mellem dem. Men det blev gjort til skamme.
– Jeg troede, det var et spørgsmål om, hvor meget vi kom til at skændes – og ikke om vi kom til at skændes.
Men det gjorde vi ikke. Vi kunne godt hakke lidt af hinanden, men det handlede om ræset.
Der var ingen personlig konflikt mellem os, fortæller Fie, som er uddannet folkeskolelærer og arbejder på en behandlingsskole.
– Så jeg har fundet ud af, at de problemer, vi kan have i hverdagen, er meget lavpraktiske.
Hvem går ned med skrald? Hvem går med hunden?
Alt det der kedelige hamsterhjuls-shit. Hvis det er det, man dealer med, så går det nok, mener Fie.
Og så var eventyret om kæresteparret fra “Først til verdens ende” begyndt.
– Det lyder pladderromantisk, og jeg har aldrig været sådan, men sådan var det altså, erkender Fie, 31, da SE og HØR møder parret hjemme på Amager.
Trio på Amager
Her – langt fra de strabadserende destinationer i TV 2’s rejsehit – er de netop flyttet i ny lejlighed, hvor de drømmer om at bo i mange år.
Men derudover er fremtiden åben.

– Vi vil helt klart rejse mere, og vi kunne også godt tænke os at bo i udlandet på et tidspunkt. Men det skal ikke være lige nu.
– Vi har en gæld, vi begge gerne vil komme af med, røber Lucas.
– Så vi en dag kan være endnu mere frie til at lave det, vi gerne vil, tilføjer hans udkårne.
Foreløbig er hunden Pocket parrets “baby” – men om der kommer småfolk, må tiden vise.

– Vi har også snakket om, vi gerne vil have børn, men der er ikke noget, der er skemalagt.
– Lige nu synes vi bare, det er rart, vi kan gøre, hvad vi har lyst til, smiler det eventyrlystne par.