Streaming28. marts 2023

“Først til verdens ende”-­brødrene: Overraskende kendisfætre

Tue og Asger fra TV 2’s globetrotterhit har hverken rejse- eller kameralysten fra fremmede
Asger Ammundsen og Tue Ammundsen
Smilene fra Sydhavnen og det ukuelige ungdomsmod kommer brødrene Ammundsen til gode på rejsen fra New York mod Buenos Aires. Boldglade Asger, 21, (tv.) og Tue, 20, har da også eventyrlysten i blodet.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og far i tårer på tv: Mentalt lavpunkt

Hva’ fætter gør … er altid det rigtige.

Sådan har brødrene Tue og Asger Ammundsen givetvis tænkt, før de meldte sig til TV 2-hittet “Først til verdens ende”.

For selv om det er første gang, de charmerende knejte rejser tværs gennem det nord-, mellem- og sydamerikanske kontinent, ligger det i blodet at drage ud på eventyr.

Emil Midé Erichsen, Theis Midé Erichsen og Alfred Midé Erichsen
Nu er det fætrenes tur. I forvejen har Emil, 32, Theis, 29, og Alfred Midé Erichsen, 23, turneret kloden rundt med far Mikkel Beha og mor Marian på TV 2. – Jeg synes, de er megaseje og søde! Det er en fornøjelse at følge dem, siger Emil til SE og HØR.
 Foto: Hanne Juul

Glimt i øjet

– Nu starter “Først til verdens ende”, hvor mine to seje fætre skal prøve at komme først, lød det fra ældstefætter Emil på Instagram, da første afsnit af backpacker-føljetonen løb over skærmen.

Og allerede i de første par episoder har Tue, 20, og Asger, 21, da også bevist, at de fuldt ud matcher deres berømte familie udi gåpåmod, genistreger og glimt i øjet.

For at få stamtræet helt på plads: Tue og Asger er grandfætre på far Mikkel Behas side, fortæller Emil Midé Erichsen til SE og HØR.

– Asger og Tue er vokset op lige over for vores barndomshjem – og de har været der i hele mit liv, lyder det fra Emil.

Sponsoreret indhold