Kendte15. april 2023

Chok-afsløring: Er Matthew McConaughey og Woody Harrelson brødre?!

Matthew McConaughey har smidt en regulær bombe i nyt interview
Matthew McConaughey afslører, at hans mor i sin tid havde sex med Woody Harrelsons far, og at de to skuespillere derfor muligvis er brødre.
Matthew McConaughey afslører, at hans mor i sin tid havde sex med Woody Harrelsons far, og at de to skuespillere derfor muligvis er brødre.
 Foto: Danny Moloshok/Invision/AP

Det er ikke nogen hemmelighed, at Matthew McConaughey og Woody Harrelson er meget tætte venner, men de fleste vil nok blive overrasket over, hvor tætte de to filmstjerner reelt er.

Matthew McConaughey har nemlig smidt en regulær bombe i et nyt interview, hvor han fortæller, at det er meget muligt, at han og Woody Harrelson er brødre.

Det er i podcasten "Let's Talk Off Camera With Kelly Ripa", at 53-årige McConaughey deler den vilde afsløring.

Her fortæller han, at det er hans mor, Mary Kathlene McCabe, som har luftet idéen om, at de to skuespillere måske er i familie.

Ifølge Matthew McConaughey var moderen med ham og Woody Harrelson i Grækenland for få år siden, hvor hun diskret satte spekulationerne i gang ved at sige følgende:

Woody Harrelson og Matthew McConaughey fotograferet sammen til Emmy Awards i 2014.
Woody Harrelson og Matthew McConaughey fotograferet sammen til Emmy Awards i 2014.
 Foto: Invision for the Television Acad

- Woody, jeg kendte din far.

Matthew McConaughey fortæller i podcasten, at der ikke var nogen tvivl om, at hans mor hentydede til noget seksuelt, da hun sagde, at hun "kendte" Woody Harrelsons far.

Da han og Woody borede i sagen, fandt da de da også ud af, at Woody Harrelsons far, Charles Harrelson, havde orlov på samme tidspunkt, som Matthew McConaugheys mor blev skilt fra skuespillerens far, James Donald McConaughey, for anden gang.

Matthew McConaughey fortæller i podcasten, at han og Woody Harrelson endnu ikke har fået taget en DNA-test for at se, om de er familie.

Det skyldes, at at Matthew McConaughey er tilbageholden i at kende sandheden, da han betragter James Donald McConaughey som sin biologiske far og har gjort det hele sit liv.

James Donald McConaughey døde i 1992, og Matthew McConaughey har tidligere afsløret, at han døde af et hjerteanfald, mens han var i fuld gang med at have sex med filmstjernens mor.

Hvis det viser sig, at Matthew McConaughey og Woody Harrelson er brødre, så er det altså Charles Harrelson, der er skuespillerens far - og han er faktisk en koldblodig lejemorder med flere liv på samvittigheden.

Charles Harrelson var sågar en overgang mistænkt for drabet på præsident John F. Kennedy.

Læs mere om Woody Harrelsens (og altså måske Matthew McConaugheys) far lige her.

Sponsoreret indhold