Bemærkede du detaljen? Sådan kom de på idéen
Der var lagt op til et brag af en fest, da fjerde liveshow af "X Factor" rullede over skærmen fredag aften.
Her skulle de seks livedeltagere nemlig optræde med sange "fra klubben", og det bød på alt fra hits med Kidd til Dizzy Mizz Lizzy.
Men som den opmærksomme seer måske bemærkede, var det ikke kun var dansesko og klubhits, der var at spore på scenen.
Alle Simon Kvamms deltagere havde nemlig fået en helt særlig udsmykning i forbindelse med fjerde liveshow: En midlertidig tatovering med et billede af ham.
– På en eller anden måde skulle vi jo markere, at alle er her endnu, sagde Simon Kvamm kækt og så mod sine meddommere, Kwamie Liv og Thomas Blachmann, under showet.

Fik idéen under aftensmaden
At ROSÉL, theodor og Kristoffer Lundgreen skulle have et billede af deres dommer på hånden, var en pludselig idé, der opstod torsdag aften.
– Det var bare en lille sød ting, som vi snakkede om i går (torsdag, red.), da vi spiste mad sammen, fortalte ROSÉL til SE og HØR efter showet.
Nærmere bestemt var det, fordi de ville fejre, at de stadigvæk havde hinanden i sangshowet.
– Vi ville have den, fordi vi alle sammen stadigvæk var med. Det var ikke for at blære os, men mere fordi vi holder meget af hinanden på holdet, lød det fra ROSÉL.
Fjerde liveshow blev da også det sidste, hvor alle Simon Kvamms deltagere medvirkede. Her trak Kristoffer Lundholm nemlig det korteste strå i farezonen mod Kwamie Livs deltager Nambahlou, og det blev derfor ham, vi måtte vinke farvel til. (link fjernet)