Kendte28. februar 2023 (opd. 28. februar 2023)

Norske rigmænd har fået over 31 parkeringsbøder

Milliardæren Petter Stordalen og hans partner kokken Ole Johnny Eikejord parkerer deres Tesla, hvor de vil
Petter Stordalen ejer sammen med sin partner en Tesla, der sidste år har parkeret ulovligt hele 31 gange.
Petter Stordalen ejer sammen med sin partner en Tesla, der sidste år har parkeret ulovligt hele 31 gange.
 Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her viser dansk milliardær ny kæreste frem

Er man milliardær kan man ligeså godt se stort på parkeringsreglerne.

Det mener de to nordmænd, milliardæren Petter Stordalen og kokken Ole Johnny Eikejord, i hvert fald.

Sammen ejer de en Tesla, der siden 2022 har fået hele 31 parkeringsbøder i den norske hovedstad Oslo.

Det skriver E24.

De mange parkeringsbøder løber lige nu op i 29.000 norske kroner, hvilket svarer til lige knap 20.000 danske kroner.

Trods de mange penge tager de to ejere af bilen det med ophøjet ro.

– Over 30 bøder lyder meget voldsomt. Men jeg har ikke det fulde overblik lige nu, siger Ole Johnny Eikefjord, som er ham, der bruger bilen mest.

Petter Stordalen vil slet ikke kendes ved bilen.

Teslaen ejes af aktieselskabet Eik Savoy, hvor Petter Stordalen og Ole Johnny Eikejord hver ejer halvdelen af aktierne.

Udover Teslaen ejer de to en række restauranter i Oslo, og det er dem, der får skylden for de mange bøder.

– Vi har syv restauranter i centrum, så der bliver meget kørsel fra sted til sted for at fragte og levere varer, siger den norske kok.

Kokken mener, at det er meget tidskrævende at finde en lovlig parkeringsplads i nærheden af restauranten.

Udover de norske restauranter ejer Petter Stordalen også fire hoteller i København.

Sponsoreret indhold