Krimi6. januar 2023

Skræmmende afsløring i Idaho-massakren: Roommate overlevede med nød og næppe

En af de to overlevende kvinder fra massakren i Idaho stødte ind i morderen, da han var på vej ud af huset efter de brutale knivdrab på hendes fire venner
Dylan Mortensen så morderen i øjnene efter drabene på hendes fire venner.
Dylan Mortensen så morderen i øjnene efter drabene på hendes fire venner.
 Foto: Ritzau Scanpix

Massakren i Idaho, hvor fire studerende tilbage mistede livet, da en person brød ind og stak dem ihej med en kniv, har trukket overskrifter i månedsvis.

Først fordi politiet tilsyneladende var på fuldstændig bar bund, hvad angår både gerningsmand og motiv, og seneste fordi de endelig har fået anholdt en person i sagen.

Og nu kommer der endnu en uhyggelig afsløring.

Det viser sig nemlig, at en af de to øvrige beboere i huset, som overlevede den fatale nat, stødte ind i morderen, da han var på vej væk fra gerningsstedet.

Det skriver New York Post, som har fået fat i vidneerklæringen til politiet.

Bethany Funke og Dylan Mortensen, der står henholdsvis yderst til venstre og yderst til højre, slap med livet i behold, mens deres fire venner på billedet blev dræbt. 
Bethany Funke og Dylan Mortensen, der står henholdsvis yderst til venstre og yderst til højre, slap med livet i behold, mens deres fire venner på billedet blev dræbt.
 Foto: Ritzau Scanpix

De to 21-årige veninder Kaylee Goncalves og Madison Mogen samt det 20-årige kærestepar Ethan Chapin og Xana Kernodle blev dræbt i november.

De fire studerendes to øvrigt roomates, 21-årige Dylan Mortensen og 21-årige Bethany Funke, slap med livet i behold, men kun lige med nød og næptte for førstnævnte.

Ifølge Dylan Mortensens vidneerklæring hørte hun en lyd klokken 04 lokal tid på drabsnatten.

Hun åbnede derfor sin dør for at undersøge lyden, hvorefter hun så "figur iført mørkt tøj med en maske over munden og næsen".

I erklæringen står videre, at den mørkklædte person gik mod Dylan Mortensen, da han opdagede hende, hvilket gjorde hende så bange, at hun skyndte sig tilbage i sit soveværelse og låste døren.

28-årige Bryan Kohberger var på juleferie hos sine forældre i Pennsylvania, da han blev pågrebet fredag 30. december.
28-årige Bryan Kohberger var på juleferie hos sine forældre i Pennsylvania, da han blev pågrebet fredag 30. december.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og det reddede muligvis hendes liv.

I hvert fald stak personen herefter af og efterlod Dylan Mortensen med livet i behold i modsætning til hendes fire venner, som han havde slagtet få minutter forinden.

Dylan Mortensen har i sin afhøring beskrevet personen, hun så, som værende en mand på omkring 1.78 høj uden store muskler, men dog atletisk bygget og med buskede øjenbryn.

Det vides ikke, hvorfor Dylan Mortensen og den sidste overlevende roommate, Bethany Funke, først tilkaldte politiet otte timer efter førstnævntes uhyggelige sammenstød med morderen.

Ingen er som bekendt dømt i den grusomme drabssag, men politiet har anholdt den 28-årige kriminilogistuderende Bryan Kohberger, som, de mener, står bag.

Han blev anholdt 30. december, og politiet fik blandt andet mistanke til ham, fordi han ejer samme type bil, som blev set tæt på gerningsstedet den fatale nat.

Hans DNA er desuden blevet fundet i mordhuset, ligesom teleoplysninger har afsløret, at han har opholdt sig nær huset flere gange i måneder op til drabene.

Læs mere om sagen her.

Sponsoreret indhold