Tog selfie til Pelés begravelse: Nu reagerer Gianni Infantino på kritikken

FIFAs kontroversielle præsident, 52-årige Gianni Infantino, er havnet i strid modvind, efter et foto, hvor det ligner, han tager en selfie ved siden af fodboldlegenden Pelés åbne kiste, er gået verden og internettet rundt.
For er der et øjeblik, hvor man lader telefonen ligge i lommen, så er det til en begravelse, hvor det nok regnes for både tonedøvt og ualmindeligt ufølsomt pludselig at lege fotoshoot.
På sin Instagram reagerer Infantino nu på den massive kritik, hvor han forsvarer sig med, at han blot hjalp nogle af Pelés holdkammerater, der ikke vidste, hvordan man tog et foto med en telefon.
– Med hensyn til selfien, spurgte Pelés holdkammerater mig om at tage en selfie af os alle sammen, men de vidste ikke, hvordan man gjorde. Så, for at være hjælpsom, tog jeg en af deres telefoner og tog et foto af os alle for ham, lyder forklaringen fra Infantino.
– Hvis det at være hjælpsom over for Pelés holdkammerater vækker kritik, så tager jeg gerne imod den, og jeg vil fortsætter med at være hjælpsom over for dem, der har skrevet fodboldhistorie, lyder det yderligere.