Sport3. januar 2023(opd. 3. januar 2023)

Upassende eller forståeligt? FIFA-præsident Gianni Infantino tager selfie ved Peles åbne kiste

Infantino stjæler endnu en gang opmærksomheden med sin bizarre optræden
Mens afdøde Pelé ses i forgrunden af billedet, snupper Infantiono en selfie lige ved siden af kisten.
Mens afdøde Pelé ses i forgrunden af billedet, snupper Infantiono en selfie lige ved siden af kisten.
 Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er mange gode måder at hylde legender på, men smilende selfier ved deres åbne kister er næppe en af dem.

Alligevel var det lige præcis, hvad FIFA-præsident Gianni Infantino valgte at tage ved fodboldlegenden Pelés kiste mandag, da han deltog ved den 24 timer lange mindeceremoni.

På selfien optræder præsidenten sågar ikke alene. Sammen med ham er ifølge Mirror flere af Pelés familiemedlemmer, der ikke overraskende også var til stede.

Episoden har fået flere udenlandske medier til at kommentere på Infantinos opførsel, der gang på gang synes at være både tonedøv og mangle situationsfornemmelse.

Det er blot 24 timer siden, at fodboldpræsidenten forslog, at alle lande i verden opkalder et stadion efter Pelé for at ære ham.

I november udtalte præsidenten, at han ikke ville være afvisende over for at lade Nordkorea være værtsland ved VM, da det vil kunne ”samle verden”.

Det var også under VM i Qatar, at Infantino påstod, han godt kunne sætte sig ind i, hvordan det var at være homoseksuel og immigrantarbejder i Qatar.

Han er nemlig selv blevet mobbet som barn...

Det er i dag, tirsdag, at Pelé bliver endelig begravet. Det vil ske, efter at han er blevet båret gennem gaderne i byen Santos, hvor han spillede i størstedelen af sin karriere.

Sponsoreret indhold