Kendte1. januar 2023 (opd. 1. januar 2023)

Sanne Salomonsen har levet mange gange før: Jeg var heks og kartoffelskræller

Hele Danmarks rockmama fortæller nu, at hun har oplevet lidt af hvert i fortiden – både som mand og kvinde
Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen, 66, fortæller nu, at hun er overbevist om, at hun har levet flere gange før – som både jazzmusiker, en pige på jesu tid og en kaptajn.
 Foto: Peter Grosen

I den seneste årrække har Sanne Salomonsen været grueligt meget igennem med både en blodprop og en efterfølgende depression.

Men det er intet at regne i forhold til, hvad der skete i hendes tidligere liv.

For “Den lille løgn”-sangeren er overbevist om, at hun har været på planeten før som både piger, kvinder, mænd og drenge.

Det fandt Sanne ud af under en såkaldt regression, hvor man mentalt forsøger at gå tilbage i tiden.

– Jeg har levet rigtig mange gange før. Jeg så mig selv om en lille pige, der stod og viftede med et palmeblad, da Jesus kom ridende på æslet Palmesøndag.

Sanne Salomonsen
Jeg var en lille skibsdreng, Blachman …
 Foto: Dan Mariegaard

I livet efter var jeg en kvinde, der var på flugt med sin mand. Vi flygtede til en lille mexicansk landsby, hvor jeg blev byens mærkelige kvinde, som børnene var lidt bange for. Sådan lidt hekseagtigt.

Jeg har også været en sort mand, som var jazzsanger i New Orleans, siger Sanne Salomonsen i den nye udgave af Alt for damerne, og afslører også, hvorfor hun i dag er så bange for at drukne.

Orker ikke livet

Det handler om, at hun i sit seneste liv var en 12-årig dreng, der kom ombord på et skib og begyndte med at skrælle kartofler.

Så arbejdede han/hun sig op til at være kaptajn til søs, men så blev skibet taget af en flodbølge og alle ombord døde.

Selv om det lyder drabeligt, er hele pointen ikke at blive genfødt, lyder det.

– Når vi er døde, kommer vi op til vores sjælefamilie, og der sidder vi og laver planen for vores næste liv.

Sanne Salomonsen
Ifølge Sanne har rockmamaen levet flere spændende liv, men den store belønning er, hvis man ikke bliver genfødt på jorden, mener hun.
 Foto: Dan Mariegaard

Hvis der altså er en grund til at få et næste liv på jorden. Den store belønning er nemlig at blive fri for at komme herned igen, fortæller Sanne Salomonsen.

Sponsoreret indhold