Skuespiller Ansel Elgort single igen

Den 28-årige “The Fault in Our Stars”-stjerne Ansel Elgort har gennem hele sin skuespillerkarriere været en optaget mand, da han har dannet par med danseren Violetta Komyshan.
Men nu er kærligheden bristet mellem de to, der nu er gået fra hinanden.
Det bekræfter den 26-årige danser i et interview med E! News, efter flere måneders spekulationer om, hvorvidt parret fortsat var sammen.
Bekræftelsen på bruddet kommer kun få måneder i kølvandet på, nettet gik amok efter Ansel Elgort delte en række billeder sammen med sin tidligere medskuespillerinde Shailene Woodley.
Billederne, der blandt andet viser ham omfavne Woodley, fik flere af Elgorts mere end 8 millioner følgere på det sociale medie Instagram til at gå lettere amok.
Særligt fordi parret jo spillede elskende kærester i den triste kærlighedsfilm "The Fault in Our Stars" fra 2014.
Men trods billederne, der muligvis kunne bevise, at parret deler mere end blot et venskab, så har hverken Elgort eller Shailene Woodley, der selv blev single i februar, kommenteret på rygterne.
Ansel Elgort og Violetta Komyshan begyndte at date i 2012, mens de to begge gik på LaGuardia High School i New York.
Sidste gang de to blev set sammen på den røde løber, var i 2021, da de gæstede premieren på ”West S“de Story”.

Generelt har Elgort også gjort sit for at holde sig væk fra offentlige begivenheder, efter han i 2020 blev anklaget på Twitter for at have begået et seksuelt overgreb. Et overgreb som han kort efter pure benægtede skulle have noget på sig.
Det er dog ikke første gang, at parret forsøger sig med at gå fra hinanden.
Også i 2014 brød de med hinanden, inden de altså fandt sammen igen i januar året efter.