Krimi10. november 2022

Nicki Bille for Landsretten: Risikerer hård fængselsdom

Den tidligere landsholdsangriber Nicki Bille skal torsdag bruge sin eftermiddag i Østre Landsret, hvor han risikerer at blive sendt en tur bag tremmer
Den tidligere landsholdsangriber Nicki Bille skal torsdag eftermiddag kæmpe for sin ret til at kunne give krammere i det fri - han risikerer nemlig at skulle ind og tremme den i 5 måneder.
Den tidligere landsholdsangriber Nicki Bille skal torsdag eftermiddag kæmpe for sin ret til at kunne give krammere i det fri - han risikerer nemlig at skulle ind og tremme den i 5 måneder.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Aller Foto og Video

Fem måneders fængsel.

Det blev den tidligere fodboldspiller Nicki Bille dømt til at skulle afsone tidligere på året, da Københavns Byret endnu engang fandt ham skyldig i vold.

Men den ombruste herre vil pure frifindes, når han torsdag klokken 13 indtager Østre Landsret.

Her skal det nemlig besluttes, om byrettens dom skal skærpes, gøres mildere eller slettes helt.

Nicki Bille blev i byretten ligeledes idømt et forbud mod at komme i nattelivszoner i Danmark i seks måneder.

Voldssagen handler om en episode, der udspandt sig på natklubben "Dorsia" i det indre København i november sidste år, fremgår det af anklageskriftet, som SE og HØR er i besiddelse af.

Her mener politiet og Københavns Byret, at Nicki Bille slog et ukendt offer i hovedet med et knytnæveslag.

Det var byrettens vurdering tidligere på året, at ofrets og et vidnes forklaring var mere troværdige end Nicki Billes ditto.

Nicki Bille i selskab med sin forsvarsadvokat, da han i 2019 var tiltalt for at have truet en person med et luftgevær, trusler, vold og besiddelse af kokain. Det seneste årti har den tidligere landsholdsangriber været i karambolage med loven adskilli
Nicki Bille i selskab med sin forsvarsadvokat, da han i 2019 var tiltalt for at have truet en person med et luftgevær, trusler, vold og besiddelse af kokain. Det seneste årti har den tidligere landsholdsangriber været i karambolage med loven adskillige gange.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den tidligere professionelle fodboldspiller afgav ikke selv forklaring ved første retsinstans, da han udeblev med en forklaring om, at han var blevet syg.

Men da hans forsvarer, Asser Lyngs Gregersen, ikke kunne fremvise en gyldig lægeerklæring, valgte retten at fortsætte og afslutte sagen uden Nicki Billes tilstedeværelse.

Om han vil dukke op i Landsretten, er endnu uvist.

Han lignede en, der var på stoffer

I byretten kom det frem, at knytnæveslaget fra Nicki Bille skulle være faldet efter noget tumult på natklubbens dansegulv.

Pludselig så vidnet i sagen en arm, der kom svingende hen over hans ene skulder, der ramte sagens offer i baghovedet ved øret.

- Da jeg vendte mig om, stod Nicki Bille og stirrede på os med et vildt blik, som om han havde taget et eller andet, lød det dengang fra den unge mand i byretten.

Sagen er berammet til at vare to en halv time fra klokken 13 i Østre Landsret.

SE og HØR dækker sagen direkte:

Sponsoreret indhold