Kendte11. oktober 2022

Helle Thorning Schmidts barn Milo Kinnock har fået fjernet sine bryster

Milo Kinnock annoncerer på sin Instagram, at han har fået sin top surgery
Milo Kinnock (th.) med sin søster Johanna og sin mor Helle Thorning Schmid til Zulu Awards 2021
Milo Kinnock (th.) med sin søster Johanna og sin mor Helle Thorning Schmid til Zulu Awards 2021
 Foto: Hanne Juul

– Det er en vild tid, starter Milo Kinnocks nyeste opslag på Instagram, hvor han ligger med et operationsbind over brystkassen.

Han fortæller sine følgere, at han har endelig har fået den top surgery, som han længe har drømt om.

– Kan love jer, det ser godt ud. Kunne ikke være gladere – glæder mig til et glas bobler om en uges tid, skriver han også i opslaget.

I den anden del af opslaget fortæller Milo Kinnock, at både han og hans mor, den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, er blevet nomineret til en rainbow award.

Artiklen fortsætter efter opslaget …

– Helt klar min bedst ally, skriver han.

Der var kæmpe opmærksomhed på Helle Thorning Schmidt og hendes familie, da hun for et år siden fortalte, at hendes yngste barn hverken definerede sig som mand eller kvinde.

Og meget er sket siden. I flere medier har mor og barn optrådt, og på Milos Instagram kan man se, at han nu foretrækker pronominerne han og ham.

SE og HØR har kontaktet Milo for at høre, hvordan operationen gik, og hvordan han har det, men han er ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold