Rørt Sara Bro vinder Søstersindprisen: Topløs på forsiden

Søndag modtog en spændt og nervøs Sara Bro ALT for damernes Søstersindprisen 2022.
Udover at kunne hive den flotte hæder hjem, så har den 48-årige DR-vært også valgt at fejre sig selv og sin solidaritetspris ved at posere i egne hjemmevante rammer – langs den efterårskolde havnefront.
Og det endda ganske uden BH.
– Sara Bro er årets modtager af Søstersindprisen, fordi hun uden de store slagord inkluderer feminisme, søstersind og almindelig medmenneskelighed i alt, hvad hun laver, lød begrundelsen for netop ”Hjerteflimmer”-værtens som modtager af prisen.
– Ej, jeg begynder næsten at græde, lyder det fra Sara Bro i en video som udgiverne af ALT for damerne, Egmont, har lagt ud.
I den kommer vi med bag kameraet på dagen, hvor den smukke hyldestforside skulle skydes.
Her er Sara Bro iklædt en gennemsigtig og ganske delikat Jean Paul Gaultier-kjole, der før er blevet båret af både ”Bachelors” helt egen Linea Sindt og megainfluenceren Emili Sindlev.
Ligesom det er tilfældet med de forrige kvinder, der er hoppet i den kropsnære designerkjole, er der udsigt til både trusser og bare bryster.
Forsiden kan man få et smugkig - eller flere - i Sara Bros egen story, men her skal man være lidt hurtig, for sådan nogle ligger som bekendt kun tilgængeligt i begrænset tidsrum.
Det er ikke første gang, at den skønne radiovært har kastet sig ud i fotosessons uden særlig meget tøj på.
Faktisk var hun endnu mere afklædt for over to år siden, da end ikke en florlet Gaultier-sag fik lov at komme med på hendes strandtur med den anerkendte fotograf Petra Kleis.
Også dengang var anledningen Saras altid friske take på tabunedbrydende emner - som eksempelvis kropsidealer. Endnu en årsag bag den hæder, hun nu har modtaget med Søstersindprisen.
Den smukke ALT for damerne-forside med prisvindende Sara Bro på forsiden lander ifølge bladet selv på gaden i uge 42 - altså om to uger.