Kendte28. juni 2020

Radiovært Sara Bro smider ALT tøjet

Kun iført kondisko tog 46-årige Sara Bro på stranden med den danske fotograf Petra Kleis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sara_3.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Den danske sommeraften fik en smuk tilføjelse, da DR-værten Sara Bro aflagde visit for at skyde en række billeder - uden en eneste trevl på kroppen.

Sammen med fotografen Petra Kleis og kæresten Lasse Lund svingede hun forbi en smuk solnedgang på stranden, og deler nu de vilde billeder med sine over 80.000 følgere på Instagram.

"Når Danmarks bedste fotograf beder mig om at sidde så alle kan se hvordan man ser ud på maven når man har været gravid 2 gange, så er det selvfølgelig med hjertet oppe i halsen, for ingen af os er vandt (sic) til at vise vores krop frem på den måde," skriver den garvede tv- og radiovært, hvorefter hun takker fotografen bag billederne.

Billederne er taget i forbindelse med et interview i magasinet Fit Living, hvor Sara ærligt deler sine holdninger til kropsidealer i medierne, samt sin egen forbløffelse over, hvad kroppen er i stand til.

Ser man Sara Bros story på Instagram igennem denne søndag aften, kan man opleve nogle helt særlige kig bag kulisserne, da billederne blev skudt.

Her er der ikke overladt særligt meget til fantasien, og den bramfie vært viser sin splitternøgne krop og dens flotte former frem i det smukke aftenlys.

Det er da heller ikke første gang, Bro deler nøgenbilleder - I efteråret sidste år fik hun stor ros for et ærligt billede, hvor hun også satte fokus på kroppen og dens styrker.

"Min krop er jo ikke naturlig, jeg har fået 2 kejsersnit & en korrektur, 7 brystoperationer inkl 2 fedttrans-plantationer, mine bryster er lavet af silicone og jeg har ikke engang haft mine brystvorter i et år, men netop derfor er det med stolthed og uden skam i livet at jeg poster nøgen pics af mig selv," skrev hun dengang.

Sara Bro fik konstateret brystkræft tilbage i 2001, da hun var 27 år gammel.

Siden har hun gennemgået flere operationer, blandt andet en såkaldt masektomi og senest et indgreb, hvor man kombinerer fedt og implantater for at genskabe brysterne.

I starten af året friede den seje vært til sin 15 år yngre kæreste Lasse Lund. Tidligere har hun været gift med forsanger i bandet Kashmir, Kasper Eistrup.

Hun har børnene Fritz og Miriam fra et tidligere forhold med TV 2 Zulu-redaktør Asger Schønheyder.

Sponsoreret indhold