Annonce
Kendte30. aug. 2022

Vild jubel: Nu flytter Line Hoffmeyer hjemmefra – igen

Endelig havde den 30-årige influencer held med at finde et sted at bo
Line Hoffmeyer
Nu kan Line Hoffmeyer snart, for anden gang, flytte hjemmefra.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

Mandag var ikke just lutter lykke for Line Hoffmeyer – i hvert fald ikke til en begyndelse.

På Instagram startede ugens første dag nemlig med en mindre opsang til følgere, der umiddelbart havde gang i gedigen rygtespredning. Folk spekulerede nemlig i, og kom endda med beskyldninger om, at Line Hoffmeyer stadig lever af penge, som hun har fået fra sin komikereks, Lasse Rimmer.

Men det forsøgte influenceren således at aflive:

– Jeg har ikke taget en øre, jeg ikke selv har tjent, med mig ud af den skilsmisse. Jeg har ikke taget et sted at bo med, ikke et dynebetræk, ikke en kagegaffel – ingenting, lød begyndelsen af teksten til en story, som Line Hoffmeyer således delte med sine mere end sine 94.000 følgere på Instagram.

Heldigvis gik der ikke længe, før Line Hoffmeyers humør var vendt på hovedet. Ønsket om et få fingre i en helt specifik lejlighed i København gik nemlig i opfyldelse:

– Sidst på eftermiddagen ringede telefonen, så med hjertet i halsen tog jeg den og forberedte mig på en “desværre og bedre held næste gang” … men venner, jeg freaking VANDT lodtrækning og fik lejligheden, lyder det fra Line Hoffmeyer i et opslag på Instagram, hvor hun desuden deler en række billeder af sig selv, der hopper af glæde.

Annonce

Sidste sommer lød den triste nyhed, at Line Hoffmeyer og komiker Lasse Rimmer skulle skilles. Efterfølgende besluttede parret sig for at give forholdet endnu en chance – blot for få måneder senere at gå fra hinanden igen.

Det var således herefter, at Line Hoffmeyer blev hjemløs. Dog ikke hjemløs i den forstand, at hun har boet på gaden – men overnattet hos venner og familie. Og de seneste mange måneder har hun således haft base hos sin mor i Silkeborg.

Annonce

Men det er altså slut nu:

– Jeg havde sgu brug for en sejr i dag – om universet lige vidste dét, om jeres krydsede fingre gjorde det eller om det bare var rent held uden karmatisk indblanding, aner jeg ikke, og jeg er faktisk også ligeglad. LIGE OM LIDT HAR JEG NØGLERNE TIL DEN LEJLIGHED I KØBENHAVN JEG ØNSKEDE MIG.

Se Line Hoffmeyers Instagram-opslag nedenfor.

Annonce

Sponsoreret indhold