Se billederne: Laila Friis-Salling og Mads Madsen er blevet gift
Solen stråler fra en skyfri himmel, og Kragerup Gods på vestsjælland danner fredag eftermiddag de perfekte rammer for Laila Friis-Salling og Mads Madsens længe ventede sommerbryllup.
Her har den 37-årige tidligere skiløber netop givet sin 29-årige model et rungende ja, og SE og HØR har fået lov til at forevige det smukke par efter vielsen.
SE og HØRs udsendte på stedet fortæller, at selve vielsen fandt sted i et festtelt, der var slået op bag godset.
På deres Instagram stories kan man se, at blandt andet Mascha Vang og Morten Kjeldgaard, som hun dansede med i 2018, og hans forlovede Frederik Haun er blandt de celebre gæster på den store dag.
Parret blev forlovet den 4. december 2019, og den store dag var sat til at stå i sensommeren 2021 på Dragsholm Slot.
Det satte corona midlertidig en stopper for, og i stedet for bryllup blev det til endnu en baby for parret, der sammen har datteren Madeleine, der kom til verden i maj 2020, og sønnen Elo, som blev født i september 2021.
Nu kan parret kalde sig for mand og kone, og det kan de faktisk takke Friis-Sallings deltagelse i "Vild med dans" for.
Tilbage i 2020 afslørede Mads Madsen, at det var den tidligere skiløbers tv-optræden, der fik ham til tasterne:
– Og så så jeg hender der på skærmen, skrev til hende og så svarede hun sgu, fortalte han om, hvordan han sendte en besked på Instagram til sit skærmcrush.
Det sats bar i den grad frugt, for nu er de mand og kone.