Kendte5. august 2022

Christopher afslører "skæg" historie på scenen: Derfor ligner han en hulemand

Sangeren er i gang med et helt særligt projekt, der stiller krav til hans ansigt

Smukfest 2022: Christopher på scenen

Normalt ligner han en glatbarberet barnenumse i ansigtet.

Men ligesom hans musik er blevet mere voksen med årene, er der langt til "babyface" i det ansigt, som begejstrede fans tidligere i dag mødte på Smukfest.

For her afslørede sangeren Christopher tæt på et "hulemands-look". Dog af den mere veltrimmede slags. Og forklaringen på forandringen kom han faktisk med allerede sidste år.

Christopher er nemlig med i optagelserne til en ny film, hvor han spiller hovedrollen.

- Han spiller en musiker, en underdog, der kæmper og slår igennem på verdensplan.

- Det er en kærlighedshistorie med masser af musik i, sagde instruktøren Mehdi Avaz dengang.

Ifølge B.T. kan publikum på Smukfest sandsynligvis også se frem til en andel i filmen.

Christopher fik dem nemlig til at råbe det navn, hans rolle i filmen har: Elliot.

Det er selvfølgelig også en smart og billig måde at få nogle skud i kassen, når man har hundredvis af statister, der oven i købet har betalt for at være med.

Smukfest 2022: Musikken spiller

Sponsoreret indhold