Nye fotos af dronning Elizabeth chokerer
De sidste mange måneder har der floreret talrige historier om dronning Elizabeths skrantende helbred.
Særligt i begyndelsen af juni, hvor dronning Elizabeth måtte melde afbud til flere arrangementer i forbindelse med fejringen af sit 70-års regeringsjubilæum. Også tilbage i november 2021 udbrød der bekymring, da der dukkede billeder op af dronningens ”mystiske” hænder.
Nu er der så igen dukke billeder op, der antyder, at dronningens helbred skranter – i særdeleshed hvis man sammenligner de nye billeder med billeder taget nærmest præcist ét år forinden.
De nye billeder er taget 22. juni i forbindelse med, at dronning Elizabeth fik besøg af den australske guvernør i New South Wales, Margaret Beazley, på Windsor Castle.
Selv om dronningen – som vanligt – smiler på de nye fotos, er der ingen tvivl om, at hun virker mere skrøbelig end sidste år, hvor hun lod sig fotografere med Scott Morrison. På de nye billeder fremstår dronningen således både tyndere og mere nedsunket.
Det britiske kongehus har da også ad flere omgange meddelt, at den aldrende monark på lægers opfordring ”holder sig mere i ro i dag”.
96-årige dronning Elizabeth er ikke bare verdens ældste monark. Hun er også den, der har siddet i længst tid.