Kongelige19. november 2021

Se billedet: Bekymret over dronning Elizabeths hænder

Den aldrende dronning Elizabeth er tilbage på arbejdet efter problemer med ryggen. Men nu er det hendes hænder, der bekymrer royale eksperter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 95-årige dronning Elizabeth er så småt tilbage på arbejdet, efter hun den seneste tid har døjet med alvorlige problemer med ryggen.

Men det betyder langt fra, at bekymringerne er stoppet.

Flere royalister og royale eksperter har nemlig bemærket, at dronningens hænder er usædvanligt lilla.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/design_uden_navn.png
 (Foto: MEGA)

Flere er bekymrede over dronning Elizabeths blå-lilla hænder. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_.jpg

De mørke hænder kan skyldes, at dronningens blodomløb er svækket. Foto: MEGA

Det skete, da den 95-årige monark onsdag havde besøg af general Sir Nick Carter på Windsor Castle. Forinden det møde havde dronning Elizabeth aflyst fire møder og/eller arrangementer den seneste måned på lægens ordre.

Eksperter fortæller til News, at den blå-lilla farve kan skyldes en gigttilstand kendt som Raynaud’s syndrom, hvor sammentrækninger i blodkarrene medfører nedsat blodforsyning til fingre og/eller tæer. I den forbindelse bliver lemmerne enten hvide – eller som i dronning Elizabeths tilfælde: Blå-lilla.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega806133_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Dronning Elizabeth har rundet 95 år, og helbredet er begyndt at skrante. Foto: MEGA

Det er ikke første gang, at dronningen er blevet set med lilla hænder. Det samme skete i november 2019, da den dengang 92-årige dronning poserede sammen med Jordans kong Abdullah og dronning Noor. Dengang lignede det, at hendes hænder var voldsomt forslået, men det britiske kongehus kommenterede aldrig på historien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega806133_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Dronningens blå-lilla hænder er blevet bemærket af flere. Foto: MEGA

I går kommenterede prins Charles sin mors helbred, hvor han fortalte medierne, at hun var ”ok”, selv om hun ikke længere finder tingene ”så lette som før”.

Det er tidligere kommet frem, at dronning Elizabeth forleden pådrog sig en forstuvet ryg, og at det var årsag til, at hun måtte aflyse flere planlagte arrangementer. Dog var hun i sidste måned forbi hospitalet, uden at årsagen hertil er kommet frem.

Sponsoreret indhold