Nick Jonas deler kært nyt billede af datteren

Efter på hemmelig vis at have fundet en rugemor og ventet spændt under hendes graviditet, kunne Nick Jonas, 29, og hans hustru, Priyanka Chopra, 39, i januar bekræfte, at de var blevet forældre.
Siden brugte de dog de næste 100 dage på neonatal sammen med deres lille datter, Malti Marie, inden de i maj kunne dele det første billede af deres nyeste familiemedlem.
Og de seneste måneder har stjerneparret altså nydt deres nye tilværelse som mor og far.
Noget, som Jonas Brothers-sangeren tidligere har udtalt, er noget mere “intenst”, end først lige antaget.
Det lader dog til, at det hele stille og roligt har bundfaldet sig hos parret, og i weekenden kunne Jonas fejre sin første fars dag på en helt særlig vis.
– Første fars dag med min lille pige. Tusind tak Priyanka for de fantastiske fars dag-sneakers, og ikke mindst for at have gjort mig til far. Jeg elsker dig så højt, skriver han til det søde billede, hvor han og datteren ses med matchende sko.
På datterens sko har hun initialerne “M” skrevet for Malti Marie, mens Nick Jonas på den ene har “MM’s” og på den anden “far” for “Malti Maries far”.
Artiklen fortsætter under opslaget
Hvorfor datteren var nødsaget til at blive på afdelingen i så lang tid efter fødslen, det har hverken skuespillerinden eller sangeren endnu udtalt.
Men parret har flere gange udtalt, hvordan tiden var en svær følelsesmæssig “rutsjebanetur”, og i et tidligere interview med sangeren kunne han fortælle, hvordan han ikke kunne lade være med at tænke på de børn, der ikke klarede den.
Artiklen fortsætter under billedet

Parret er kendt for generelt at være ret hemmelighedsfulde omkring deres privatliv.
Derfor kommer det måske heller ikke kommer som en overraskelse, at de holder kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til deres datter.